Hesten har brug for en lettere kusk

Selv om det blev et topresultat på den svenske derbydag sætter Dennis Kristiansen sig selv af, når Sergio H næste gang skal i svensk storløb

Dennis Kristiansen fortæller fremtidsplanerne for Sergio H. (Video: Mogens Jensen)

Se interview med Dennis Kristiansen herover

MALMØ (Ekstra Bladet): Der var smil og glæde, da Ekstra Bladets mødte amatørkusken Dennis Kristiansen efter sin start med Sergio H på den svenske derbydag.

Skive-kusken, der sidste år var den danske amatør-kusk med flest sejre, havde netop kørt sin største pengepræmie i hus. Der var 75.000 svenske kroner til Dennis Kristiansens hest.

- Jeg er super tilfreds. Det var en stor oplevelse, sagde han efter andenpladsen.

Han vil gerne fortsætte med at sende Sergio H til løb i Sverige.

- Jeg har tænkt mig, at den skal starte i nogle Bronzedivisionsløb henover vinteren. Jeg vil prøve at have en topkusk på, for at se, hvad det kan udløse, når det ikke bare er ham den tykke fra Skive, der kører. Hvis der kommer 30 kilo af sulkyen, så tror jeg, at der er et sekund at hente, siger Dennis Kristiansen.

0 kommentarer
Vis kommentarer