Hestene klar til at stå på egne ben

Danske Spil er klar til at slippe hestene – og hestesporten tror på øget spilindtægter

Smilene breder sig på landets væddeløbsbaner. Sporten har øget mulighederne for overlevelse, hvis politikerne er positive. (Foto: Jonas Olufson)
Smilene breder sig på landets væddeløbsbaner. Sporten har øget mulighederne for overlevelse, hvis politikerne er positive. (Foto: Jonas Olufson)

Hvis det går som beskrevet i en netop offentliggjort rapport fra Hestesportens Finanseringsfond og Danske Spil, så forlader spil på heste Danske Spil.

Dansk Hestevæddeløb ønsker nemlig at tage licens til spillet tilbage, som blev overladt til Danske Spil i 1998 – og den danske spilmastodont er villig til at slippe hestene løs.

Se også: Det er ingen redning – det er fremtiden

Hos Dansk Hestevæddeløb krydser direktøren, Henrik Friis, alle kropsdele i et håb om, at landets politikere godkender det arbejde, som HFF og DS har arbejdet intenst på, siden et enigt Folketing skar det årlige beløb fra udlodningen af tipsmidlerne fra med 30 millioner kroner årligt fra 96 millioner i 2014 til 66 millioner i 2018.

- Jeg håber virkelig, at det her bliver springbrættet til at politikerne træffer beslutningen. Den rapport, som er udarbejdet er tænkt som en køreplan, og i det arbejde ændrer vi kun på en ting i forhold til den lov, der blev vedtaget i efteråret.

Den ændring er at hestesporten selv driver spilleselskabet og derefter modtager overskuddet.

- Danske Spil har et overskud på 19 millioner kroner på hestespillet. Hvis vi, som vi forventer, kan øge det overskud, så får staten de penge tilbage i afgifter, og vi ønsker stadig Danske Spil som samarbejdspartnere, så ad den vej, kan Danske Spil stadig tjene på hestespillet, siger Henrik Friis.

Henrik Friis er mere optimistisk end rapporten, der spår, at hestespillets omsætning kan øges fra 500 millioner kroner om året til 760 millioner om fem år – og at overskuddet i samme periode kan forhøjes fra 17 til 58 millioner kroner.

For hestesporten gælder det nu om, at få politikerne med i sulkyen.

- Der er et tidsperspektiv i det her. Vi skal have de aktive til at præstere på samme niveau som nu, og vi skal have opdrætterne i gang. Derfor skal der tages en hurtig beslutning. Selv om de fleste politikere er optaget af det kommende folketingsvalg, så må vi klø på, siger Henrik Friis.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere