Holdt løfte til barnebarn

Steen Juul havde lovet fire sejre på Derbydagen - men i derbyet gik Wishing Boy helt død

Steen Juul gør status over Derby-dagen. (Video: Anders Stoffer)

Opdatering: Wishing Boys placering i derbyet er ændret til en sjettepræmie

Se interview med Steen Juul her over

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): 65-årige Steen Juul er stadig på toppen.

Godt nok hentede han kun sjettepræmien i Travderbyet med Wishing Boy, men han vandt fire løb på Derbydagen og indfriede dermed et løft til sit barnebarn.

Fik syre i benene

Steen Juul og Wishing Boy lå i front i Dansk Trav Derby. Udvendigt er Winston Sisa en ubehagelig overfrakke. (Foto: Lasse Jespersen)
Steen Juul og Wishing Boy lå i front i Dansk Trav Derby. Udvendigt er Winston Sisa en ubehagelig overfrakke. (Foto: Lasse Jespersen)

Steen Juul sendte Wishing Boy til front efter 500 meter af derbyet, men blev knækket af stærke Winston Sisa.

- Ja. Wishing Boy var træt. Han gjorde det så godt, han kunne, indtil han ikke havde mere at give af. Han havde syre i benene på sidste langside og forsøgte at tage sig hjem. Det blev for langt for ham, sagde Steen Juul, der kun havde ros til Winston Sisa, der satte verdensrekord med tiden 1.12,8/3000 meter autostart.'

Trav - 31. aug. 2015 - kl. 20:00 Verdensklasse ved knusende sejr

- Det er en fantastisk hest og en fantastisk præstation. Jeg har haft æren af at køre ham to gange. Det er bare en super hest.

De fire sejre på Derbydagen var med Big Mac P D, Tycoon Conway Hall, Thunder Peak og Avatar Shadow.

- De har gået godt alle. Det er svært at fremhæve en fremfor de andre. Jeg havde Thunder Peak, der gik en fantastisk præstation i langdistanceløbet. Det var super, men de andre gik også godt.

Trav - 30. aug. 2015 - kl. 18:59 Dansker satte verdensrekord

- Tycoon Conway Hall gik ingen super tid, når han vandt på 1.10,5 senest. Jeg kørte først og fremmest for at vinde løbet. Han var super, og han klarede en omstart også. Jeg er imponeret af han er blevet så fint. Så sent som i derbyet for et år siden slog det jo gnister i hovedet på ham. I dag var han helt cool og fin.

Skal vi se ham i Elitloppet næste år i maj?

- Det kan vi håbe på. Det gælder om at få ham udviklet lidt mere endnu. Han klarer det bedre og bedre psykisk. Han har været for ambitiøs, men går det bedre. Tidsmæssigt kan han godt være med, siger Steen Juul.

Trav - 31. aug. 2015 - kl. 07:00 Kan være med i verdens hårdeste løb  

Se interviewet med Steen Juul ovenover teksten.

0 kommentarer
Vis kommentarer