Hylder 70-årig konkurrent: Er ikke til at snørre

Birger Jørgensen var få centimeter fra at vinde Dansk Trav Derby - men så dukkede Steen Juul op med Extreme

Se hvad kuskene sagde efter Dansk Trav Derby 2020. Tv: Fast Track

Se reaktionerne efter Dansk Trav Derby

CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Birger Jørgensen snuste til sin tredje derbysejr søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, men pludselig dukkede 70-årige Steen Juul op med Extreme, og på målstregen var E Type Cash henvist til andenpladsen.

- Det eneste sted, hvor det er værre at være toer er i boksning, sagde Birger Jørgensen, da han vendte tilbage til træner Gordon Dahls stald.

- Han er altså ikke til at snørre, den gamle, og i dag valgte Steen bare 100 rigtigt.

Selv om det var en tæt afgørelse, så var Mr. Dansk Trav Derby ikke i tvivl, kort efter, at Extreme og E Type Cash var forbi målstregen.

- Steen råbte til mig: 'Jeg nåede det, Jørgensen'. Hverken ham eller jeg var i tvivl, sagde han til Ekstra Bladet.

Jeg nåede det, Jørgensen. Sådan råbte Steen Juul til Birger Jørgensen efter målstregen i Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
Jeg nåede det, Jørgensen. Sådan råbte Steen Juul til Birger Jørgensen efter målstregen i Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb

Dansk Trav Derby er årets vigtigste danske travløb - men trods den hårfine afgørelse så Birger Jørgensen ikke ud til at være særlig skuffet.

- Hvis jeg kørte det her løb 10 gange, så ville jeg have valgt at gøre, som jeg gjorde i dag.

Fra start var der tryk på de tre forhåndsfavoritter. Inderst Extreme, i midten E Type Cash og yderst Empire med Ken Ecce.

Ingen ville i første gang give sig. Steen Juul gik til spids, men overraskende for mange lod han Birger Jørgensen gå forbi.

- Jeg så for mig, at Empire ville bruge mange kræfter udvendigt. Derfor lod jeg Birger få fronten, lød det var Steen Juul, der endte med at tage sin niende derbysejr som kusk - og den tiende som træner.

Han var tæt på at blive spærret inde med Extreme, men fandt udvejen, da han bakkede Extreme bag om to konkurrenter, og derefter var der fri bane til den hårde duel og sejren over E Type Cash.

Favorittens fald
Men Empire brugte ikke kræfterne, som Steen Juul havde tænkt sig. For kort inden føringsskiftet galopperede Empire, og så var den ude af løbet, selv om Ken Ecce fik den tilbage i samme position efter terræntabet.

- Jeg er ekstemt skuffet. Jeg blev nødt til at køre frem fra start, for jeg sad bag favoritten. Men jeg kunne ikke tage en længde på dem. Jeg ville tage farten af den og få ned bag E Type Cash, men den kunne ikke lide at få skidt i hovedet, og så kom galoppen. Det skal dertil siges, at Empire ikke var, som den plejer at være, sagde Ken Ecce til Ekstra Bladet.

Samme opfattelse havde træneren Tomas Malmqvist.

- Det blev et forkert løb, og det er bare at acceptere, at det ikke gik vores vej.

Trav - 30. aug. 2020 - kl. 17:45 Fantastiske Steen Juul tog sin 10. derbysejr

Trav - 29. aug. 2020 - kl. 15:28 Efter storløbssejr: Det hemmelige våben

1 af 5 
2 af 5 Extreme og Steen Juul efter derbysejren. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
3 af 5 Så glad var Steen Juul for sin 10. der bysejr. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
4 af 5 Derbyvinderne 2020 på æresrunde. Desværre uden mange tilskuere. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
5 af 5 Jeg nåede det, Jørgensen. Sådan råbte Steen Juul til Birger Jørgensen efter målstregen i Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
1 kommentar
Vis kommentarer