I dag er der superjackpot på 71 millioner

Der er overført kæmpe pulje til lørdagens V75-spil, hvor der sportsligt er gensyn med stjernen Campo Bahia

Campo Bahia. Foto: Maria Holmen/Kanal75
Campo Bahia. Foto: Maria Holmen/Kanal75

Ekstra Bladets spilforslag

ÖSTERSUND LØRDAG 6. JUNI
V75 – Spilstop kl. 16.20
V75-1: 6-1-7-10-3-5
V75-2: 3-1-12-4-7-9-14
V75-3: 9 (1-3)
V75-4: 9 (14-5)
V75-5: 2 (7-1)
V75-6: 2-7-9-6
V75-7: 1-8-7-2
336 kroner
 

Note: Heste i parentes er reserveheste til de sikre vindere på spilforslaget. Tager man en førstereserve med fordobles prisen. Tager man begge reserver med i et løb, så tredobles prisen.

Dagens fidus: Phoenix Photo (9 i V75-1) kan meget på sine gode dage,. Senest var hesten overmatchet og dummede sig med en galop. Forrige gang synes jeg hesten virkede meget bedre. Den virker meget råstærk, og jeg tror ikke den vil få problemer med selv at skulle bestille noget.

Dagens sikre: Messiah (2 i V75-5) lever meget på sin styrke, og det kan snyde den her. Jeg synes dog at modstanden er moderat, og selv om den ikke lige får føringen fra start, vil den givet komme frem tidligt i løbet.

Tips: Mogens Jensen

Der er Superjackpot i V75-spillet med 71 millioner kroner til en enlig vinder.

Elitloppet-weekenden er overstået, og nu begynder sommerens store trav-roadtrip i Sverige.

Östersund er vært for V75-spillet lørdag, og der bliver budt på fantastisk fint sport. Jämtlands Stora Pris, med en halv million svenske kroner til vinderen, ligner nærmest et rent Elitloppet.

Det er ene stjerneheste, der møder op bag startvognen - blandt dem et interessant comebak til Campo Bahia.

Conrad Lugauers superhest har ikke startet siden sit Frankrig-eventyr i vinter. I den første start i Paris havde den overtaget mod selveste FaceTime Bourbon, da en galop i front spolerede alt.

I starten efter var hesten ikke frisk, og siden har den gjort avlstjeneste.

Tirsdag tog Lugauer Campo Bahia med på Jägersro-banen for at køre en hårdere træning. Den gik 1.13,5 over 2100 meter med en hurtig afslutning. Træneren var yderst tilfreds.

- Jeg ville se og mærke, hvordan den tog det, når det gik lidt hurtigere, og hesten var meget god. Den var stærk, spændstig og fin fin. Jeg kan ikke være mere tilfreds med den, end jeg var, siger den tyske træner.

Den femårige hingst tager nu rejsen fra Skåne til Östersund. Den tager skridtet op mod den ældre elite, og i løbet lørdag vrimler det med stjerneheste. Den får et dårligt startspor med spor syv bag startbilen.

- Det var meningen, at den skulle have været med i Copenhagen Cup, men det var længe usikkert, om løbet blev kørt. Det gjorde planlægningen svær, så vi bestemte os for at træne to uger mere, og så tager vi i stedet til Östersund. Der findes ikke så mange passende løb for den lige nu.

Defensivt oplæg
- Nu blev det så et superløb, og den fik en skidt udgangsposition. Spillerne skal være forsigtige med hesten, og det vigtigste for mig er, at den afslutter godt.

- Det bliver ikke et offensivt løb fra min side. Der er hesten ikke endnu. Den er vel i 80 til 85 procent af topformen, og den skal ikke ud i et hårdt løb lige efter en lang pause. Vi har nemlig store mål for den her hest.

- Men samtidig er det Campo Bahia, så den er aldrig helt væk. Det er svært at sige, hvordan jeg griber løbet an fra det spor, men jeg er ikke indstillet på at køre til fra start, men vil i stedet økonomisere med hestens kræfter. Cyber Lane fik et drømmespor, og den får et meget bedre løb end min hest. Vil man slå den, skal man trykke på udvendigt fra, og det er ikke så interessant den her gang, siger Lugauer, der hurtigt fortsætter:

- Det kan virkelig lidt kedeligt at rejse så langt vej for at køre forsigtigt, men når hesten ikke har topform, og vi har store mål i sigte, så må det bliver sådan. Vi laver ingen ændringer. Den går uden sko, med åbent hovedlag og med sin sædvanlige sulky, som den har brugt tidligere.

To store mål
Den flerfoldige millionær sigter mod sommeren store løb, og det kan blive aktuelt at tage en tur til USA i efteråret.

- Den rejser ikke videre mod Boden i næste uge, men tager hjem efter lørdagens løb. Vi har to store mål i år, og det er Jubilæumspokalen på Solvalla og derefter Breeders Crown-finalen på Meadowlands i slutningen af oktober.

1 af 5 Conrad Lugauer bag sin stjernehest. Foto: Maria Holmen/Kanal 75
2 af 5 Campo Bahia går nu fra årgangsløb til den voksne elite. Foto: Maria Holmen/Kanal 75
3 af 5 Conrad Lugauer har to store mål for Campo Bahia i år. Foto: TR Media/Kanal 75
4 af 5 Campo Bahia efter sejren i Kongepokalen. Foto: TR Media/Kanal 75
5 af 5 Campo Bahia. Foto: Maria Holmen/Kanal75
0 kommentarer
Vis kommentarer