Dagens sikre: Rocky Tilly (4 i V64-1) svigtede ganske vist senest, men her var modstanderne af en helt anden kaliber. Feltets bedste hest skal vinde dette løb.
Dagens fidus: Ekebys IA (4 i V64-2) har vist fremgang i de sidste par løb, den har startet i. Kusken kørte et fint løb med den senest på Solvalla, så hun kender den. Startsporet er nogenlunde perfekt, og selvom distance måske er lige kort nok, kan den overraske.
Det er ligesom en uge med to torsdage. Men for en sjælden gangs skyld er en mandag uden danske travløb.
Travspillerne kan i stedet orientere sig mod Sverige, hvor der er jackpot i V64-spillet. Der forventes at blive samlet i alt 2,4 millioner kroner til sekserpuljen i forbindelse med løbene på Färjestad.
Ekstra Bladet har udarbejdet et spilforslag på 180 kroner - det kan udbygges enten ved selv at sætte flere på eller ved at lade forslag danne udgangspunkt for et lynspil med en højere indsats.