Jeg kører efter sejren ikke en placering

- Jeg har jo prøvet at vinde Copenhagen Cup to gange før, siger Jeppe Juel forud for storløbet søndag

Jeppe Juel og Gigant Slugger efter sejren i Jubilæumsløbet på Charlottenlund Travbane. (Foto: Lasse Jespersen)
Jeppe Juel og Gigant Slugger efter sejren i Jubilæumsløbet på Charlottenlund Travbane. (Foto: Lasse Jespersen)

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Gigant Slugger. Sådan hedder årets forvandlingsnummer i Copenhagen Cup på søndag.

Det er teamet omkring træneren Peter Jensen, der har forvandlet hesten fra fem løb uden placeringer i træk til en deltager og outsider i Danmarks største internationale travløb.

- Copenhagen Cup-deltagelsen er et kæmpe cadeau til Peter Jensens team, siger Jeppe Juel, der er fast kusk på hesten.

- Hesten har været flot manageret på vej til Copenhagen Cup, og så har vi været heldige med de rette startspor på de rigtige tidspunkter. Det har vi igen på søndag, hvor vi har nummer et, siger Jeppe Juel.

  Trav - 10. maj. 2016 - kl. 12:49 Super dansk lodtrækning til Copenhagen Cup

Dermed kan han holde Gigant Slugger i inderbanen og håbe på racing-luck i slutningen af løbet. Sådan har han tidligere vundet løbet med Wishing Boy.

- Vi skal være derinde for at have en chance for at vinde løbet. De, der kører i andet og tredje spor, de kører som hovedregel efter placeringerne i sådan et løb. Jeg ved det, for jeg har prøvet det før, siger kusken, der også har vundet løbet med Orali.

Tror du på alle gode gange tre?

- For mig er det urealistisk, at Gigant Slugger vinder, men jeg har en god tro på, at vi er blandt de tre første over målstregen, siger Jeppe Juel.

Copenhagen Cup - Ekstra Bladet Travliga 1

Startlisten 2011 meter autostart

1 Gigant Slugger - Jeppe Juel
2 Spring Erom - Erik Adielsson
3 Trebol - Gabriel Angel Pou Pou
4 Solvato - Stefan Söderkvist
5 Dreams Take Time - Peter Untersteiner
6 Princess Grif - Örjan Kihlström
7 El Mago Pellini - Adrian Kolgjini
8 Your Highness - Björn Goop
9 Obi-Wan - Flemming Jensen
10 Opitergium - Robert Bergh

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer