Kan banke gevinsten mod 55 mio. kroner

Trods to sejre i de seneste tre starter er Admiral Ås gledet ned af listen over favoritter i det afsluttende løb på grund af et dårligt startspor - er det en fejl?

Admiral Ås med Ulf Ohlsson i sulkyen. Reijo Liljendahl træner. Foto: TR Media / MVA Foto / Kanal 75
Admiral Ås med Ulf Ohlsson i sulkyen. Reijo Liljendahl træner. Foto: TR Media / MVA Foto / Kanal 75

Ekstra Bladets spilforslag

ÅBY LØRDAG 9. MAJ
V75 – Spilstop kl. 16.20
V75-1: 7-2-6-1-4-5
V75-2: 3-4-2-12
V75-3: 3-6
V75-4: 4-2
V75-5: 2-7-8-1-4-5
V75-6: 1 (2-7)
V75-7: 4 (1-2)
288 kroner

Note: Heste i parentes er reserveheste til de sikre vindere på spilforslaget. Tager man en førstereserve med fordobles prisen. Tager man begge reserver med i et løb, så tredobles prisen.

Dagens fidus: Fleet Admiral (2 i V75-1) har fået et perfekt startspor, så kusken næsten selv kan bestemme løbsafviklingen. Jeg synes hesten virkede fin over samme distance senest, hvor den vandt med kræfter i behold.

Dagens sikre: Power (4 i V75-7) har startet to gange i år, hvor den begge gange er kommet ind på en andenplads. Begge gange synes jeg kusken har passet på sin hest, så den har fået et par gode oplevelser og kommet i mål med kræfter i behold. Jeg tror det skyldes, at sigtet er sat ind på en sejr her.

 

Tips: Mogens Jensen

Det er svært at vinde fra et startspor i bagerste række bag startvognen. Men det hænder.

På Åby-banen med to ekstra inderspor i opløbet sker det oftere.

I Kongepokalen - der er det afsluttende løb i rundens V75-løb, hvor de spillere, der finder syv rigtige, skal dele omkring 55 millioner kroner - har kun to heste fra anden række bag bilen vundet de seneste ti år.

I 2012 rundede Fawkes hele feltet for Åke Svanstedt fra spor 12. I 2017 styrrede Christoffer Eriksson indvendigt med Robert Berghs Diamanten og blev en oddsbombe via open stretch.

Solvalla-trænerne Reijo Liljendahl har et stortalent i Admiral As. Den har indtil nu vundet otte af 11 starter.

I kvalifikationen til Kungapokalen for to uger siden mistede Admiral As vinderchancen, da den galopperede. En fjerdeplads betyder anden række bag startbilen lørdag eftermiddag i finalen.

Det kan blive denne rundes oddsbombe - og sende V75-gevinsten op ad mod de 55 millioner kroner. Den er lige nu kun sjettefavorit i V75-spillet.

- Jeg har en god hest, og den har da en chance. Men jeg ved også, hvilke forudsætninger den har, og hvor svært det er at vinde mod de her gode heste, siger Solvalla-træneren forud for millionfinalen.

Ulf Ohlsson ville redde finalepladsen hjem og kørte offensivt efter galoppen. Admiral As leverede en meget stærk ophentning til fjerdepladsen.

Endnu en topindsats af den italienske hest.

- Galoppen havde jeg ikke forudset. Men det er en urutineret hest, og som vi ved, så kan alt ske i travet. Jeg blev lidt urolig over, at den fik et hårdt løb efter galoppen. Heldigvis har den været fin siden. Det er frisk og glad, siger Reijo Liljendahl.

Han har ingen ædrninger i hestens forspænding. Det bliver med alle fire sko og et lukket hovedlag.

- Hvordan skal det blive sejr fra spor 11?

- Vi skal naturligvis have en stor portion held. Vi skal have en placering i feltet og så håbe, at der bliver tempo på hele vejen. Bliver det lavt tempo, så bliver det ikke let at vinde for de heste, der er bagerst i feltet.

Mere info om løbene

Se løbslisterne

De mest spillede heste i V75
Opdateret 9. maj kl. 11.20
V75-4: 4 Zarenne Fas 59%
V75-3: 6 Ganga Bae 44%
V75-6: 1 Billie de Montfort 44%

Udgåede heste
Opdateret 9. maj kl. 11.20
V75-4: 5
Uden ansvar

1 kommentar
Vis kommentarer