Klassisk løb: Vil drille favoritterne

Bent Svendsen jagter sin fjerde sejr i Opdrætningsløbet - og han tror på muligheden

Fly By So Easy galopperer kort efter start i et 2-årsløb i Derbyweekenden. Den er sidst, da feltet går ind i opløbet og afslutter flot til fjerdepladsen med fuld fart over målet. Tv: Fast Track

Ekstra Bladets spilforslag

CHARLOTTENLUND SØNDAG 27. OKTOBER
V5 – Spilstop kl. 13.57
V5-1: 3-2-6
V5-2: 8-10-9-5-3-12
V5-3: 2
V5-4: 3-7-2
V5-5: 3-1
108 kroner

V4 – Spilstop kl. 14.53
V4-1: 3-7-2
V4-2: 3-1
V4-3: 10-9-6-3
V4-4: 7
48 kroner

KVARTET - Spilstop kl. 15.13
1. hest: 3
2. hest: 1-7
3. hest: 1-7-9
4. hest: Alle
240 kroner

Dagens glemte: Assiniboia Downs (12 i V5-2) her gjort det ok gennem længere tid nu. Får Casper M. Nielsen held til at få den lirket med fra et skidt startspor, tror jeg det kan tage mange til slut.

Dagens sikre: Barolo (7 i V4-4) har imponeret siden den vendte tilbage til løbene efter skadespause. Selv fra startspor syv, tror jeg Flemming Jensens hest vinder. Hesten virker nem at placere undervejs i løbet, så kusken kan køre frem til føringen, når det passer ham.

Tips: Mogens Jensen

 

Der er serveret.

Gordon Dahls to deltagere i Opdrætningsløbet - årets største travløb for de to-årige heste - gør ifølge de fleste travekspeter op om sejren søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane.

Men Skive-træneren Bent Svendsen har tænkt sig at spolere det måltid.

Han sætter sig bag Fly By So Easy - og det er netop med det formål at flyve forbi konkurrenterne i opløbet.

Hesten har dog aldrig før været først på målstregen. Den har startet fem gange.

- For mig er det lidt utur. Den galopperede i Derbyweekenden lige inden første sving, og så kom den alligevel tilbage og blev firer, siger træneren om det løb, der kan oven over teksten her.

- I Jydsk 2-årings Grand Prix galopperede den også, og der kom den også i fuld fart over mål.

Den løb kan ses nederst i artiklen.

Bedste sæson i fem år
Bent Svendsen gennemgår i år sin bedste sæson i fem år.

Travtræner Bent Svendsen vil have sejren i Opdrætningsløbet. Foto: René Schütze
Travtræner Bent Svendsen vil have sejren i Opdrætningsløbet. Foto: René Schütze
 

- Det er både som kusk og træner. Og så er jeg meget ked af, at Duka Moseby brækkede ned i kvalifikationen til Hoppederbyet, for den havde vist, at den kunne være med blandt de bedste i årgangen, siger han.

- Højdepunktet indtil nu har været at stalden hele året har været jævn og stabil. Det fungerer, at vi har flyttet alle hestene ud på Skive Trav, siger han.

Han drømmer om at krydre successæsonen med en klassisk sejr søndag eftermiddag.

- Jeg har vundet DM for Travkuske fire gange, og jeg vil også vinde Opdrætningsløbet fire gange. Der mangler jeg en sejr. Jeg har hele tiden matchet Fly By So Easy efter det løb. Den er har en god speed, og hesten er veludviklet. Den var den første toåring i Danmark, der blev godkendt til løb, siger Bent Svendsen, inden han kommer ind på de to favoritheste Flora og Fossa, der blev nummer et og to i Aarhus.

- Det bliver svært, hvis Gordon Dahls heste kommer til at styre løbet, men jeg håber, at der er flere i feltet, der tror på deres heste, så der bliver tempo undervejs.

- Hvis der ikke sker noget undervejs, så har jeg ingen chance. Fly By So Easy kan ikke presse på i andet spor. Det troede jeg i de første par starter, og det var en fejl. Den forstår det bedre, når den er i feltet, siger Bent Svendsen.

Hesten er toptunet
Han lover, at hesten er gjort helt klar til opgaven.

- Den er toptunet. Det er nu, det gælder. Jeg siger ikke som de andre, at gemmer det til næste år. Det har jeg også bevist før, siger Skive-træneren.

Fly Be So Easy har i sine fem starter altid været i de præmiegivende placeringer. Den har en anden- og en tredjeplads som bedste resultat. Præmiekontoen står på 48.650 kroner. Den bliver forøget med 170.000 kroner i tilfælde af sejr.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bent om sine tre sejre i Opdrætningsløbet

1993: Turbo Truck

Den størst af mine sejre. Jeg var en ung træner. Ejerne trænede hesten hjemme, men jeg var indover hele vejen.

2005: Lightning Lobell

Det var en gæstetur. Det er ikke en hest, jeg selv havde i træning.

2016: Come On Hugo

Det var en hest, som jeg fandt på auktionen. Jeg havde selv trænet den frem til sejren.

I Jydsk 2-årings Grand Prix galopperede Fly By So Easy fra start. Den ender langt tilbage iefter feltet, men når alligevel femtepladsen. Tv: Fast Track
 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere