Købte derbydeltager til julefrokost

Peter Jensen har både Barolo og Blowmywhistle som hede kandidater til sejren i Hoppederbyet lørdag

Peter Jensen er skuffet over, at Blowmywhistle ikke kunne afvise udvendige Beatriz. Foto: Lasse Jespersen
Peter Jensen er skuffet over, at Blowmywhistle ikke kunne afvise udvendige Beatriz. Foto: Lasse Jespersen

For Peter Jensen der er travtræner på Racing Arena Aalborg har succes været noget som har været kendetegnende for stalden, men alligevel har det som den nordjyske træner siger det ”været lidt stang ud” ud et par gange i forbindelse med storløb for hopperne.

I år har Peter Jensen et par af forhåndsfavoritterne i Barolo og Blowmywhistle.

Resultaterne taler for sig for Peter Jensen, der i år håber på det helt store fuldtræf i Dantoto Dansk Hoppe Derby, der køres på Charlottenlund Travbane lørdag eftermiddag.

- Derbydrømmene er der selvfølgelig, og jeg håber, det er vores tur denne gang.

- Det vil selvfølgelig være kæmpe stort for min stald, og vi tror på hestene.

- I og med jeg er i gang med mit fjerde år som travtræner, er Barolo og Blowmywhistle også nogle af de første heste jeg har formet.

- Barolo købte jeg på auktion for 40.000 kr. så hun var jo ikke en dyr hest, og Blowmywhistle blev købt ved en julefrokost, så det er da lidt sjovt, at det gået som det er for dem begge, fortæller Peter Jensen til danskhv.dk.

Hopperne er klar til storløbet

Barolo er de flestes favorit til sejren i Hoppederbyet. Foto: Lasse Jespersen
Barolo er de flestes favorit til sejren i Hoppederbyet. Foto: Lasse Jespersen
Peter Jensens to hopper har fulgt planen og træningen.

- Jeg var lidt skuffet over at Blowmywhiste ikke stod imod Beatriz i Hoppeprøven og afviste den, men efter Grand Prix’et har Blowmywhistle døjet med lidt halsproblemer, så jeg tror, hun vil have stort gavn af den gennemkøring hun fik i Derbyprøven, lyder det fra Peter Jensen.

- Jeg havde muligheden for at vælge spor 1 til Barolo, men så kan hun risikere at blive fanget op fra start og måske endte indvendigt som tredje-fjerde.

- Ved at have spor 2 har vi et godt spor og sidder umiddelbart i en position som er passende.

- Birger Jørgensen valgte spor 10 til Blowmywhistle. Han har nok vurderet, at der kommer fart på løbet og kamp om positionerne, siger Peter Jensen til danskhv.dk.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen