Købte derbyfavorit for 35.000 kroner

Største favorit i mange år: Selv de værste konkurrenter ser Winston Sisa som derbyvinderen søndag eftermiddag

Winston Sisa og Jan Dahlgaard er årtiets største derbyfavorit. (Foto: Astrid Dalum)
Winston Sisa og Jan Dahlgaard er årtiets største derbyfavorit. (Foto: Astrid Dalum)

Derfor blev det Winston Sisa

De tre ejere af Winston Sisa, Henrik Poulsen, Knud Lillegaard og Jacob Wolfsohn købte hesten på derbyauktionen for tre år siden. De slap med kun 35.000 kroner.

- Jeg var egentlig ikke vild med hesten, da jeg så den før auktionen, men Jacob havde forelsket sig i den allerede, da han så et billede af den.

- Vi ejede i forvejen storebroderen Triton Sisa, der vandt Derbyets trøstløb sidste år, og derfor holdt vi øje med lillebroderen.

- Jeg tror, at interessen for hesten var forholdsvis lille, fordi den var opereret for tre ledmus, men det afskrækkede ikke Jacob. Han var den eneste af os tre, der var til stede ved auktionen, og i løbet af aftenen fik vi andre en sms om, at nu havde vi så en hest mere.

Charlotte Poulsen er staldpige og står til dagligt for Winston Sisa. (Foto: Astrid Dalum)
Charlotte Poulsen er staldpige og står til dagligt for Winston Sisa. (Foto: Astrid Dalum)
 

500 meter mere til at indhente en startgalop

Både i Jydsk fireårings Grand Prix og i kvalifikationen til travderbyet galopperede Winston Sisa fra start. I Aarhus var hesten ikke på toppen. I Charlottenlund for 14 dage siden mistede derbyfavoritten 30-40 meter i forhold til konkurrenterne, men Jan Dahlgaard kørte forbi dem og vandt alligevel en overlegen sejr.

- Derbyprøven er det bedste løb, som han har gået. Når han er sådan, så er han den bedste hest i feltet. Det har han vist flere gange, og sidste år gjorde han nærmest rent bord i de store løb.

Galoptrinene i starten af derbyprøven var ifølge Jan Dahlgaard en kombination af en ivrig hest og startvognens vinge, der efter svinget kom tilbage mod den fremadstormende favorit.

- Er vi uheldige, og han galopperer igen, så har vi jo 500 meter mere til at indhente feltet i, siger Jan Dahlgaard.

Travtræner Jan Dahlgaard
Travtræner Jan Dahlgaard
 

Winston må hjælpe mig

Jan Dahlgaard, der træner Winston Sisa, kører den også i løbene. Kun to gange har der været en anden kusk bag hesten. Steen Juul vandt Jydsk 3-årings Grand Prix i Aarhus, da Jan Dahlgaard kørte en anden af staldens heste og for samme kusk startgalopperede Winston Sisa i EM for treårige heste.

- De heste, som jeg har i træning, kører jeg selv, medmindre at ejerne bestiller andre kuske, og det er vel gået meget godt med Winston Sisa.

- Det er klart, at der er mange gode kuske med i Derbyet. Steen Juul har kørt i en menneskealder, og Birger Jørgensen kører flere dage om ugen. Jeg kører måske 100 løb om året, og hvis ikke at de er bedre kuske end mig, så er der noget galt.

- Jeg håber, at jeg har den bedste hest i løbet, og så må den hjælpe mig, siger Jan Dahlgaard.

Winston Sisa er ikke bare hurtig travende. Den er også flot.
Winston Sisa er ikke bare hurtig travende. Den er også flot.
 

Det største løb nogen sinde

Travderbyet søndag bliver Jan Dahlgaards debut som derbykusk. Han kører favoritten Winston Sisa, og alle regner med, at han forvalter opgaven til derbysejr.

- Jeg har været med i hoppederbyet, og det er klart, at det bliver det største løb, som jeg nogen sinde har kørt. Sådan er det. Jeg er spændt, og det er spændende at være med. Det er jo ikke mig, der afgør, om vi er favoritter. Det afgør spillerne.

- Jeg har kæmpet i mange år for at få en hest med i Derbyet. Det er min drøm at være med der.

Winston Sisa er klar til Travderbyet.
Winston Sisa er klar til Travderbyet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 af 5 Charlotte Poulsen er staldpige og står til dagligt for Winston Sisa. (Foto: Astrid Dalum)
2 af 5 Winston Sisa er ikke bare hurtig travende. Den er også flot.
3 af 5 Winston Sisa er et muskelbundt. (Foto: Astrid Dalum)
4 af 5 
5 af 5 Winston Sisa og Jan Dahlgaard er årtiets største derbyfavorit. (Foto: Astrid Dalum)
0 kommentarer
Vis kommentarer