Købte lynkupon til 96 kroner - vandt 10 millioner

Kun en spiller fra Gävleborg ramte de syv vinderheste i GS75 søndag i Sverige

En svensk spiller lod computeren vælge sine heste. Det viste sig at være en god ide. Foto: Jonas Olufson
En svensk spiller lod computeren vælge sine heste. Det viste sig at være en god ide. Foto: Jonas Olufson

En svensk spiller fra Gävleborg satsede 96 kroner via atg.se og blev den eneste, der ramte de syv vinderheste i travspillet GS75.

Det udløste Grand Slam-jackpotten og spilleren vandt 10 millioner svenske kroner alene for kombinationen med de syv rigtige.

Der var ellers favoritsejre i tre af de syv løb under  det populære søndagsspil Grand Slam 75. Men alligevel lykkedes det altså kun for en spillere at ramme alle vinderhestene.

Fik 4,7 millioner ekstra
Den lykkelige spiller havde spillet gennem atg.se fra Gävleborg. Og det er sådan, at hvis man er den eneste, der rammer, så garanterer ATG 10 millioner kroner for de syv rigtige. Uden den gevinstgaranti havde vinderen skulle nøjes med 5.234.775 svenske kroner.

I alt blev gevinsten på total 10.049.408, da lynkuponen også havde otte rækker med seks rigtige og 24 rækker med fem rigtige.

Lynkuponerne havde i øvrigt en fantastisk weeekend. Lørdag vandt en spiller fra Värmland omkring 460.000 kroner i V75 takket være en lynkupon. Også den spiller havde investeret 96 kroner i lynspillet.

I Danmark tilbyder Dantoto og Derby25 lynspil til de svenske travløb, der p.t. ikke er aflyst på grund af fare for corona-smitte.

Mandag aften er der således Super-jackpot i V64-spillet med forventelig 7,4 millioner til deling mellem de spillere, der rammer seks rigtige.

Se også: Håndbold-darling i 'comeback' på landsholdet

Se også: Succes i går: Eksperten jagter nye triumfer

17 kommentarer
Vis kommentarer