Kommer outsideren med i Derbyet

Søndag er der kvalifikation til Dansk Trav Derby. VM Viking Cup har talentet - men skrøblige ben

VM Viking Cup skal søndag starte i Derbyprøverne. (Foto: Lasse Jespersen)
VM Viking Cup skal søndag starte i Derbyprøverne. (Foto: Lasse Jespersen)

Klarer VM Viking Cup sig gennem Derby-kvalifikationen på søndag, så kan det være den helt store outsider i travderbyet om 16 dage i Charlottenlund.

For selv om VM Viking Cup aldrig har været med i et større løb for de nu fireårige heste, så har den stor kapacitet. Det ved træneren Gordon Dahl – og han er om nogen ekspert i årets derbyheste.

Han starter seks heste i kvalifikationsløbene. To af dem – Wishing Boy og Unik Tamsen – er allerede sikret wildcard.

– Har vi en dårlig søndag, så er der to heste klar til derbyet. Har vi en god, så kan jeg få fem heste med, siger Aalborg-træneren.

En af dem er altså problem-hesten VM Viking Cup.

– Den har en dårlig kode på venstre bagben. Det betyder, at hesten ikke når helt op på sin kapacitet. Den har kapacitet og er ualmindelig god, og hvis den havde kunnet træne normalt, så havde den været en af de bedste i årgangen, siger Gordon Dahl til Ekstra Bladet.

Kravet er en tredjeplads
Det kræver en tredjeplads at være sikker på derby-deltagelse. Den skal møde staldkammeraten Wishing Boy.

– Efter Wishing Boy og Walt Disney rangerer jeg VM Viking Cup i løbet – specielt efter træningen tirsdag.

– Inden da levnede jeg ikke hesten mange chancer. Der er har igen været store problemer med at komme over seneste start, men nu har jeg en bedre fornemmelse.

– Min frygt er dog, at hesten mangler lidt grundform, siger Gordon Dahl.

Vinder Mølgård træner bedst
Af de seks derby-emner vurderer han lige nu Vinder Mølgård og Unik Tamsen til at træne bedst.

– Wishing Boy var svag senest. Jeg kan ikke sige, hvad der var galt. Undersøgelserne gav intet resultat.

EKSTRA BLADETS SPILFORSLAG

Charlottenlund, søndag 16. august

V5-forslag

V5-1: 7

V5-2: 7-10

V5-3: 1-3-2-4

V5-4: 2-10-4-1-3

V5-5: 3-9-6

120 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer