Konkurrenterne er klogere nu

Henrik Lønborg tror, at modstander-kuskene har lært af Axels stærke opvisning i Dansk Trav Kriterium inden søndagens Grand Circle 3-års Championat i Skive

Axel vandt Dansk Kriterium. Den fik et helt forkert løb, men viste alligevel at den i særklasse er Danmarks bedste treårige traver. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Axel vandt Dansk Kriterium. Den fik et helt forkert løb, men viste alligevel at den i særklasse er Danmarks bedste treårige traver. (Foto: Martin Timm Holmstav)

Det bliver en af de allerstørste favoritter på Skive Trav i år, når Axel ruller til start i storløbet Grand Circle 3-års Championat. Axel har været ubesejret i år. Den kan tage niende sæsonsejr.

Normalt bliver det treårige stjernefrø taget roligt fra start, men det garanterer Henrik Lønborg ikke, nu hvor startsporet er yderligt.

Se også: Får Axel årssejr nummer ni

- Men skal lige huske, at han var hurtigt fra start i en af de første starter i år, men det er klart, at hvis man vil af sted, så øges galoprisikoen også, og formodentlig kan vi alligevel ikke komme til spdis, siger Henrik Lønborg til Ekstra Bladet.

I Dansk Trav Kriterium brugte konkurrenterne kræfterne på at knække Axel ved at holde hesten ude i tredje spor, da den daværende kusk, Rene Kjær, sendte den stærke hest fremad.

- Jeg tror, at det hjælper lidt, at løbet denne gang er i Skive. Der kan hesten bag førerhesten angribe inden om, og det er nok flere, der er interesseret i. Jeg tror da også, at kuskene på de andre heste er blevet klogere efter det, som de så på Charlottenlund Travbane. Det er jo stort set de samme modstandere nu, siger Henrik Lønborg.

Alex er værste modstander
Han frygter mest Alex Trøjborg.

- Den gik rigtig godt. Jeg synes, at der burde have været omstart, for jeg hængede sulkyhjul med den i startøjeblikket, og det kostede Alex Trøjborg nogle længder. Det er måske den eneste hest i feltet, som ikke er interesseret i at slippe fronten til Axel.

Det var ikke planen, at Henrik Lønborg skulle køre Axel, for han har for længe siden meddelt, at han i sin egen stald har A Delicious One. Aarhus-træneren vil gerne stille sig til rådighed for sin egen trofaste hesteejer.

Men i Skive går A Delicious One en klasse ned og starter i trøstløbet. Dermed blev Rene Kjær sendt på bænken, for Henrik Lønborg hjælper ejerne med træningen af Axel.

Vil ikke ødelægge storløbet
- Vi kunne ikke få A Delicious One klar. Der har været nogle problemer med venstre forben, som vi troede var brækket. Heldigvis viste det sig at være en hovbyld. Men den er ikke klar til at møde de bedste endnu, og jeg vil ikke starte den og ødelægge et storløb ved at komme med en hest, der ikke er i orden.

Se også: Derfor skifter tophest kusk  

- Rene Kjær behøver ikke være så ked af det, for jeg er sikker på, at både min egen hest og Axel kommer til at møde hinanden mange gange i næste sæson, siger lune Lønborg.

EKSTRA BLADETS SPILFORSLAG

Skive, søndag 25. oktober

V5-forslag

V5-1: 7-6-5-1-4

V5-2: 2-3

V5-3: 6-12-4

V5-4: 1-7-2-5

V5-5: 7

120 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer