Lørdagsjackpot 35 millioner: Se Ekstra Bladets tips

- Indersporet er det værst tænkelige, siger Johan Untersteiner, inden han skal forsøge at score hattrick med Maestro Crowe

Bliver der pengeregn til travspilerne lørdag. Foto: Thomas Borberg
Bliver der pengeregn til travspilerne lørdag. Foto: Thomas Borberg

Ekstra Bladets spilforslag

MANTORP – LØRDAG 20. FEBRUAR
V75 – Spilstop kl. 16.20
V75-1: 8-10-3
V75-2: 2 (4-6)
V75-3: 3 (1-10)
V75-4: 2-1-3-6-4-5-7
V75-5: 8-1-4-3-6
V75-6: 12-6-13-14-11-1-9-2
V75-7: 4-1
840 kroner

Note: Heste i parentes er reserveheste til de sikre vindere på spilforslaget. Tager man en førstereserve med fordobles prisen. Tager man begge reserver med i et løb, så tredobles prisen.

Spil uden om denne favorit: Call Me Brodda (3 i V75-4) vil givet blive kørt mod føringen, da kusken ofte har vist sig som meget offensivt indstillet. Jeg tror dog der er andre, der vil sigte efter samme placering, så der kommer fart over feltet. Den, der får den mest optimale rejse, vil sikkert vinde dette løb.

Husk den her: Ale’Pride Gar (6 i V75-6) viser opadgående form og træneren Oskar Svanberg tror så meget på den, at han har den ugarderet på sit V75 forslag. (Se Fem tipper V75 nederst i artiklen)

Tips: Mogens Jensen

Kuponer med syv rigtige skal fordele 35 millioner kroner mellem sig lørdag sidst på eftermiddagen, når Mantorp er vært for det store svenske V75-spil.

Du kan spille med hos enten Dantoto eller Derby25, og den svenske kusk Johan Untersteiner sætter sig op bag Maestro Crowe (1 i V75-7), der pt. er tredje mest spillede hest i V75-spillet.

Kun Disco Volante og Call Me Brodda er større favoritter end Maestro Crowe i lørdagens V75-spil. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75
Kun Disco Volante og Call Me Brodda er større favoritter end Maestro Crowe i lørdagens V75-spil. Foto: Malin Albinsson/TR Bild/Kanal 75

Den skal ud i sidste af de syv løb, og selv om den har vundet sejre i træk, så skal den måske garderes - også selv om den har vundet fire af fire løb på distancen - og at den siden trænerskiftet til Johan Untersteiner er ubesejret i to starter.

Hesten er nemlig ret sløv fra start.

- Indersporet er det værst tænkelige, og jeg må regne med, at vi efter start havner sidst i feltet, siger den svenske kusk til Kanal 75.

- Det er en hest med kapacitet og potentiale til de lange distancer.

2640 meter er netop et langt løb lørdag.

- Den kommer til at tabe 20 meter, og det gør det lidt svært. Men jeg giver ikke op på forhånd. Deer er ingen i feltet, som jeg vil bytte hest med, og jeg er da forhåbningsfuld. Det er klart, at der skal ikke gå meget galt undervejs, siger han.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer