Marcherede til let sejr

Derbyvinderen Winston Sisa tog sejren i årets sidste store danske 4-årsløb - nu gælder det løb i Italien

Winton Sisa og Jan Dahlgaard sejrede i Grand Circle 4-års Championat i Billund. (Foto: KM Foto)
Winton Sisa og Jan Dahlgaard sejrede i Grand Circle 4-års Championat i Billund. (Foto: KM Foto)

Winston Sisa er alle danske aldersfæller overlegne.

Det slog årets derbyvinder endnu en gang fast, da den sejrede sikkert i Grand Circle 4-års Championatet i Billund søndag eftermiddag.

Nu venter der en opgave i Italien. For ejerkredsen og træneren Jan Dahlgaard vælger at test heste i hård europæiske konkurrence. Det sker i Grand Premio d’Europa på den nye travbane i Milano 19. november.

- Løbet i dag var nok det sidste lette løb i hestens karriere. Det er planen, at Winston Sisa skal starte i Italien, sagde Jan Dahlgaard efter sejren i Billund.

Det bliver spændende at se den nye danske stjerne mod hesten i den europæiske 4-årselite.

- Winston Sisa har endnu ikke prøvet at komme ind fra et løb og være træt, sagde Jan Dahlgaard, der nævnte, at der er mange muligheder for at foretage udstyrsændringer, så hesten kommer til at trave hurtigere.

Det var som ventet en let omgang at besejre de danske modstandere.

Jan Dahlgaard kørte frem til spidsen, som parret overtog efter White Russian og Flemming Jensen.

- Det var nok en fordel for os, at det var Flemming Jensen og ikke Steen Juul, der sad i føring.

Winston Sisa lagde sig foran feltet og holdt en pæn afstand løbet ud. Vindertiden var 1.14,3/1900 meter autostart.

- Jeg sad med en god følelse, da vi gik ind i opløbet. Winston Sisa er så stærk, og han gør bare det hele af sig selv, sagde Jan Dahlgaard til Racing Live.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer