Million-jackpot: På vej mod verdens største løb

Verdensstjernen Ringostarr Treb sigter på sejr i V75 - og er på vej mod vinterens største løb Prix d'Amerique i januar

Ringostarr Treb og Jerry Riordan efter sejren i Elitloppet. Foto: TR Bild/Kanal 75
Ringostarr Treb og Jerry Riordan efter sejren i Elitloppet. Foto: TR Bild/Kanal 75

Ekstra Bladets spilforslag

JÄGERSRO LØRDAG 26. OKTOBER
V75 – Spilstop kl. 16.20
V75-1: 7-10-6-11
V75-2: 6-7-9-12-1
V75-3: 2
V75-4: 2
V75-5: 2-10-7-4-9-3
V75-6: 8
V75-7: 1-4-5-9
240 kroner

Dagens danske: Key Mom (2 i V75-4) køres af danske Victor Rosleff, der kender hesten, da han har kørt den flere gange med flotte placeringer til følge. Det er ofte en fordel i disse lærlingeløb, hvor kuskens nerver også ofte spiller et puds. Men Victor Rosleff har både kørt i og vundet V75 løb. Hesten ser ud til at holde fin form, og startsporet er perfekt.

Dagens sikre: Ringostarr Treb (8 i V75-6) kommer med to storløbssejre i bagagen. Denne gang er der dog lige det lille aber dabei, at distancen er 2640 meter, hvilket efterhånden er længe siden, hesten har prøvet. Ja, den har faktisk aldrig prøvet det på svenske baner. Jeg tror dog, at Ringostarr Treb er så meget bedre end konkurrenterne, at den vinder uden de store problemer.
 

Tips: Mogens Jensen

 

Det var i Elitloppet 2018, at Ringostarr Treb tog skridtet op på travtronen.

Den italienskfødte udfordrer gav ikke hjemmefavorittten Propulsion chancen for at komme i nærheden, og Europas største sprinterløb udvilede sig til træneren Jerry Riordans det største øjeblik nogensinde på travbanen.

Men opfølgningen udeblev. En skade hindrede flere løb sommeren efter sejren, og en start om efteråret i VM-løbet på Yonkers ved New York endte i galop.

Hingsten blev sendt på avlsarbejde i hjemlandet - det var slut.

Men Ringostarr Treb ville det anderledes.

Jerry Riordan modtog et opkald fra stutteriet: Her lød budskabbet, at den niårige viste alle tegn på, at den længtes tilbage til travbanerne.

Kommer fra to store sejre
Efter nogle forberedelse løb var Ringostarr tilbage i topform i Hugo Åbergs Memorial, hvor den igen tog skalpen på Propulsion - løbets trefoldige vinder.

En måned senere kom næste millionsejr i Sundsvall Open Trot.

- Vi træner den ikke lige så hårdt, som vi gjorde i forrige sæson, så hesten burde egentlig ikke holde samme niveau. Men han vinder og vinder. Det er som om, at de normale regner ikke gælder for den. Dem er Ringostarr undtaget for, siger Riordan.

Det er nu to måneder siden seneste start. Lørdag starter verdensstjernen på travbane Jägersro ved Malmø.

- Vi kunne godt have startet den løbende i Gulddivisionen, men med sådan en hest glæder det om at vælge løb med omsorg. Derfor bestemte vi os for, at give den en apuse. Han har ikke haft nogen problemer overhovedet. Den træner hele tiden og er mindst lige så fin, som inden pausen. Desuden har den vist mange gange, at konkurrerer godt efter pause. Det vi skal teste lørdag, er at den kan håndtere lang distance, siger Jerry Riordan til Kanal 75.

- Er det med sigte mod Frankrig til vinder?

- Ja, hvis hesten optræder, som vi håber på lørdag, så bliver næste start i nogle af B-løbene i Paris. Formodentlig Prix de Bourgogne, som køres over 2100 meter autostart.

- Fungrerer alting, så sigter vi på Prix d’Amerique.

- Bliver det lørdag et forsigtigt taktisk oplæg?

- Jeg vil ikke, den får et for hårdt løb, men samtidig vil jeg selvfølgelig gerne vinde. Formodentlig skal der køres til fra start. Hvis vi skulle bakke ned i feltet, så er der risiko for, at den skal ud i sporerne sidst i løbet, og det bliver hårdt selvom modstanderne ikke er så helt på niveau med dem, den normalt møder.

- Vores chance er at ramme fronten, og det passer mig fint, hvis den ender der, for så får vi med garanti et svar på, hvor hesten står.

- Hvor står den så?

- Som ved de seneste sejre, og vi ændrer ikke i udrustning eller balancen, siger Jerry Riordan.

Se også: Ung dansker gør kometkarriere i Sverige  

Se også: Syv rigtige på Ekstra Bladets forslag  

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere