Se tv-interview med Peter Jensen og Jeppe Juel herover
CHARLOTTENLUND (Ekstra Bladet): Charlottenlund Travbanes 125-jubilæumsdag blev sådan en dag, som alle jubilarer ønsker sig. Perfekt vejr, stort fremmøde og flot sport.
Toppen af kransekagen var Jubilæumsløbet, der blev spændende og intens.
Den store favorit i løbet, Qucik Fix - kørt af Lutfi Kolfjini - skød til front kort efter start. Der blev kørt stærkt, og i sporerne angreb både I Won't Dance og Tycoon Conway Hall. De måtte begge opgive at presse sig forbi Quick Fix.
Bag førerhesten kørte Jeppe Juel til med Gigant Slugger. Det var vigtigt at bevare den position, for det betød, at der i opløbet kunne opstå en mulighed for at komme til angreb.
Så blev den evige toer endelig etter
Stak af - men forgæves
I opløbssvinget stak Quick Fix af. Men Jeppe Juel og Gigant Slugger satte efter. Og på de sidste meter stod det klart for de tusinder af tilskuere, at sejren ikke bare blev dansk - men nordjysk.
Førstepladsen udløste en invitation til Danmarks største internationale travløb: Copenhagen Cup, der køres 15. maj. Det er nu målet, at Gigant Slugger skal være på toppen den dag.
- Hvis den får startspor et i Copenhagen Cup, så skal i se, sagde Peter Jensen til Ekstra Bladet i sekunderne efter sejren var kommet i hus.
Jeppe Juel tror også på en chance i Copenhagen Cup.
- For Gigant Slugger er startspor afgørende. Får han det afgørende løb, så matcher han alle heste, siger kusken.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.