Ny utur for dansker inden millionløb

For andet år i træk starter danske Takethem fra spor 7 ved Elitloppet næste søndag

Sidste søndag blev Steen Juul og Takethem nummer to i Copenhagen Cup. Det gav invitationen til Europas største sprinterløb på søndag. Foto: Lasse Jespersen
Sidste søndag blev Steen Juul og Takethem nummer to i Copenhagen Cup. Det gav invitationen til Europas største sprinterløb på søndag. Foto: Lasse Jespersen

16 heste er udtaget til årets Elitloppet, og her er danske Takethem imellem, men lodtrækningsheld kan man ikke sige, at Steen Juuls hest havde, da danskerne trak spor 7 - det næstyderste spor, når starten går.

- Det er selvfølgelig ikke særlig godt med spor 7 bag bilen, men jeg tænker ikke så meget over det. Det må blive som det bliver, siger Steen Juul til danskhv.dk.

Med den startplacering bliver meget overladt til de andre kuskes valg undervejs i semifinalen af Europas største sprinterløb..

- Rajesh Face kan godt sætte fart på, men den kan også galoppere og så kan det nemt blive Bold Eagle til spids, hvor han kontrollerer i behageligt tempo.

- Sker det, er det jo dem i ryg og tredjeindvendig, der hænger med hjem til finaleplaceringer, og de positioner er jo nok optaget for os.

Trykker ikke 100 procent fra start
Sidste år sad Takethem langt nede i feltet undervejs efter en langsom start. Derved nåede den kun femtepladsen - placeringen efter de fire finalepladser.

-  Om han er hurtigere fra start i år, ved jeg ikke rigtig. Jeg har måske satset lidt mere, men ikke spekuleret yderligere på det.

- Herudefra ligger det ikke til, at jeg trykker ham 100 procent af fra start, siger Steen Juul.

Elitloppet 2018 - semifinalerne

Første heat
1 Dreammoko - Björn Goop (Holland)
2 Rajesh Face - Lutfi Kolgjini (Sverige)
3 Lionel - Göran Antonsson (Norge)
4 Volstead - Stefan Melander (Sverige)
5 Bold Eagle - Franck Nivard (Frankrig)
6 Maori Time - Todd McCarthy (Australien)
7 Takethem - Steen Juul (Danmark)
8 Up and Quick - Jorma Kontio (Frankrig)

Andet heat
1 Ringostarr Treb – Wim Paal (Italien)
2 Cokstile – Lars Anvar Kolle (Norge)
3 Orlando Jet – Rudolf Haller (Østrig)
4 Propulsion – Örjan Kihlström (Sverige)
5 Nadal Broline – Ulf Ohlsson (Finland)
6 Pastore Bob – Johan Untersteiner (Sverige)
7 Uza Josselyn – Erik Adielsson (Schweiz)
8 Amiral Sacha – Gabriele Gelormini (Frankrig)

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere