På vej mod noget meget større

Verify Dust kan udvikle sig til at blive en international tophoppe

To mænd og en hoppe. Bag succens står kusken Jeppe Juel, hesten Verify Dust og træneren Peter Jensen. (Foto: KM Foto)
To mænd og en hoppe. Bag succens står kusken Jeppe Juel, hesten Verify Dust og træneren Peter Jensen. (Foto: KM Foto)

Verify Dust ligner en travhoppe, der kommer til at kunne klare sig i den hård international klasse.

Jeppe Juel kørte Peter Jensens hest til sejr i årets sidste storløb for de fire årige hopper: Grand Circle ¤-års Hoppechampionat, og Verify Dust vandt løbet med et løfte om noget større.

- Verify Dust plejer at være bedst, når den får spidsen. I dag viste den, at den også kan gå et løb bagfra, sagde kusken Jeppe Juel efter sejren.

Han kaldte hestens sæson for fantastisk.

Det har han ret i. Den har også vundet Jydsk 4-årings Grand Prix, og så hentede den andenpladser i både Dansk Hoppe Derby og Aalborg Hopppechampionat.

- Det er en hoppe, derhar gjort alt rigtigt. Sidste år var den ramt af sygdom, men i år har den udviklet sig fra start til start, siger træneren Peter Jensen.

Se også: DM-vinderen var helt ustyrlig

Han påpeger, at næste sæson kan blive en mellemsæson, men spår, at den med tiden kan udvikle sig til at klare sig blandt de allerbedste hopper.

Vindertiden for Verify Dust var 1.14,7.

Andenpladsen i løbet gik til Wendy P P og Knud Mønster. Den hest gik et forrygende løb, men kunne intet stille op, da Jeppe Juel angreb med Verify Dust. Medfavoritten Ultimate Wine galopperede fra start, men angreb alligevel stærkt i opløbet.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer