Politiken får fransk debut

Allerede lørdag eftermiddag kan den danske travhest Politiken redde sæsonen ved at vinde i Paris - men Morten Friis har større mål

I Danmark har det været Tineke Borup (i blåt), der har reddet Politiken. (Foto: KM Foto)
I Danmark har det været Tineke Borup (i blåt), der har reddet Politiken. (Foto: KM Foto)

Efter to sejre i danske ridetravløb starter travhesten Politiken i ridetravets mekka Frankrig lørdag eftermiddag.

Det er hestens træner Morten Friis, der valgt en opgave i Frankrig. I løbet på Enigen-banen ved Paris kan hesten, der sidste år med sulky vandt Harald Lunds Mindeløb på travbanen i Nykøbing Falster, vinde over 250.000 kroner.

- Det er første gang, at jeg skal starte hest i Frankrig, så forventer en stor oplevelse. Der er så store penge i Frankrig, at jeg synes, vi bliver nødt til at prøve det, siger Morten Friis.

 

TRAVSNAK RIDETRAV/MONTÈ

Monté, som ridetrav hedder på fransk, er vældigt populær i Frankrig, hvor der rides store løb med travheste. I Norden får denne del af travsporten større og større bevågenhed. Det er reglerne fra almindelige travløb, der er gældende - altså bortset fra, at der er en rytter på hesten i stedet for en kusk i en sulky.

Han har fået den franske toprytter Eric Raffin til at ride hesten i løbet.

- Der findes ikke bedre rytter. Han har vundet mange store løb, og han er en fantastisk rytter.

Går det som Morten Friis håber, så venter der endnu større opgaver til Politiken fremover.

- Jeg håber, at hesten kan være med i de største ridetravløb på de nordiske storløbsdage i foråret, siger Morten Friis.

Løbet rides kl. 19.25.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere