Positiv dopingprøve hos Danmarks førende træner

Travhesten Frances Yoda som trænes af Flemming Jensen blev testet positiv efter en sejr i Sverige 11. maj

Travtræner Flemming Jensen erkender, at hesten har fået stoffer og håber, at B-prøven er negativ. Foto: René Schütze
Travtræner Flemming Jensen erkender, at hesten har fået stoffer og håber, at B-prøven er negativ. Foto: René Schütze

Danmarks førende travtræner, Flemming Jensen, har torsdag haft uanmeldt besøg af Dansk Travsports Centralforbund.

Det sker efter, at hesten Frances Yoda er testet positiv i en dopingprøve efter et løb på Åby-banen ved Göteborg 11. maj.

Det er stoffet metylprednisolon, der er fundet i A-prøven. Nu er B-prøven sendt til et fransk laboratorium, hvor den skal analyseres.

Metylprednisolon er ifølge minmedicin.dk et binyrebarkhormon.

Det svenske centralforbund for travsport skriver i sin pressemeddelelse, at stoffet ikke er registreret i noget lægemiddel til hesten i Sverige, men at det findes i flere lægemidler beregnet for mennesker.

Flemming Jensen er Danmarks førende travtræner. Han har to år i træk indkørt over 10 millioner kroner til sine hesteejere.

Flemming Jensen: Jeg har behandlet med det stof

Francis Yoda og Flemming Jensen ved sejren søndag i Billund. Foto: KM Foto
Francis Yoda og Flemming Jensen ved sejren søndag i Billund. Foto: KM Foto

Overfor Ekstra Bladet siger Flemming Jensen:

- DTC har været her i dag. De har taget nogle træningsprøver af hestene, og jeg har udleveret det materiale, som de har ønsket.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til den positive dopingprøve, men alt er udleveret til DTC, og så bliver det op til dem. Jeg har det spinkle håb, at B-prøven er negativ. Jeg mener, at jeg har handlet i henhold reglerne.

- Har Frances Yoda været behandlet med et præparat, der indeholder metylprednisolon?

- Ja. Det er ikke noget, der dukker op ud af det blå.

- Stoffet er ikke indeholdt i noget middel til heste i Sverige.

- Det kan lyde skummelt, men der findes 100 af præparater til mennesker, der også anvendes til heste. Det er normal procedure, siger Flemming Jensen.

Frances Yoda vandt løbet 11. maj. Den indløb en præmie på 22.833 kroner. Den har startede søndag i Billund, hvor den også vandt. Her var førstepræmien 25.000 kroner.

Nu har hesten startforbud til en tredje dopingprøve er analyseret negativ.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere