Rekordsejr for hustruen

Steen Juul tangerede derbyrekorden, da han med sin hustrus Festival Of Speed vandt sin 10. sejr i Danmark største travløb

Rekordsejr for hustruen

Se Festival Of Speeds derbysejr. Det er 11. gang, at Steen Juul vinder derbyet - 10. gang som kusk, hvilket er en tangering af Kosters rekord fra 1945. Tv: Fast Track

Publikum var ellevilde. Ingen var i tvivl, om at de netop havde oplevet noget unik, noget historisk.

Det var det netop.

71-årige Steen Juul tangerede rekorden for sejre i Derbyet. En rekord sat i 1945 af N. J. Koster.

Steen Juul blev tiljublet af publikum efter sejren med Festival Of Speed i Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger
Steen Juul blev tiljublet af publikum efter sejren med Festival Of Speed i Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger
 

Ubesejrede Festival Of Speed, var til odds 1,26 den største derbyfavorit i de seneste 10 år – og havde et lavere vinderodds end Tarok. Hesten blev sendt til spids efter 300-400 meter – og så var løbet reelt afgjort, selv om Jeppe Juel ofrede Freeze for at give favoritten modspil.

Ved mål var det længe afgjort Festival Of Speed vandt Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger
Ved mål var det længe afgjort Festival Of Speed vandt Dansk Trav Derby. Foto: Burt Seeger
 

Stor kærlighed
Halvdelen af hesten ejes af Steen Juuls hustru Kirsten. Også derfor var sejren helt specielt.

– Kirsten stiller sig aldrig i rampelyset, men hun har i den grad fortjent at være med, sagde en rørt Steen Juul til Ekstra Bladet.

– Hun er en kæmpe del af min succes, og hun har altid bakket mig op. Hun flyttede væk fra sin fødeby Aarhus til Skive.

– Hun flyttede med videre til Charlottenlund, og vi tog derefter et smut til Sverige. Så flyttede jeg med hende tilbage til Danmark.

– Ja. Hun er min store kærlighed, sagde Steen Juul.

Kirsten og Steen Juul med Festival Of Speed. Foto: Burt Seeger
Kirsten og Steen Juul med Festival Of Speed. Foto: Burt Seeger
 

Kirsten selv var stolt over sin hest.

– Det har været hårdt. Jeg er meget glad, for jeg elsker den hest.

– Jeg var godt nok nervøs under opløbet, for Frodo Cash var på forhånd den hest, som Steen havde sagt, han var mest nervøs for. Den er jo også bare blevet bedre og bedre i den her sæson, sagde Kirsten Juul midt i jublen foran publikum.

Men Festival Of Speed hentede en Steen-sikker sejr hjem over staldkammeraten.

– Jeg tænkte, at den måske kunne blive farlig, sagde Steen Juul, mens Frodo Cash’ kusk Thomas Uhrberg afslørede, at han aldrig var i nærheden af sejren.

– Jeg kunne ikke køre til, for jeg frygtede, at den ville slå over i galop.

Tidligt i derbyet dirigerede Steen Juul begivenhederne. Foto: Burt Seeger
Tidligt i derbyet dirigerede Steen Juul begivenhederne. Foto: Burt Seeger
 

Festival Of Speed vandt førstepræmien på 859.500 kroner, mens der var 429.750 kroner til ejerne af Frodo Cash. Felix tog tredjepladsen til 205.500 kroner.

Steen Juul skal fejre sejren.

- Der bliver nok lige lidt hygge med hesteejerne her i stalden, men ellers skal vi hjem og slappe af med at se løbene på tv.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fløj over banen

Rekordsejr for hustruen

Se Extreme sætte banerekord på Charlottenlund Travbane. Tv: Fast Track

Steen Juul fløj over banen sidste års derbyvinder Extreme. De vandt Liga 1-løbet på Derbydagen. Aldrig er der travet hurtigere på Charlottenlund Travbane, og det var føring hele vejen.

1.09,7 svarer til en gennemsnitsfart på 51,5 km/t. Toer i løbet blev Cockstile, mens Slide So Easy, der for år tilbage var Danmarks bedste hest, blev treer.