Rørt til tårer efter finalesejr

- Jeg har vundet flere penge i et løb, men det her var alligevel min største sejr, sagde Anders Pedersen efter sejren med Magiccarpetride i Travliga 1-finalen

Se interviewet med Anders Pedersen herover

AALBORG (Ekstra Bladet): Tårerne gled ned af kinderne på Anders Pedersen efter sejren i Travliga 1-finalen på hjemmebanen i Aalborg søndag eftermiddag.

Sejren i den danske travelite med Magiccarpetride rørte i den grad den unge travkusk.

- Hesten har vundet store løb med store udenlandske kuske. I dag skulle jeg selv klare det, så der var et stort pres på mig. Derfor var sejren en forløsning, siger han i ovenstående tv-interview med Ekstra Bladet.

- Jeg har vundet flere penge i et løb, men det her var alligevel min største sejr, sagde Anders Pedersen

Løbet blev kørt i forrygende fart, og Magiccarpetride forberede den absolutte banerekord på Aalborg-banen fra 1.11,6 til 1.10,9.

- Jeg kan ikke beskrive den følelse, som jeg har inden i lige nu, sagde Anders Pedersen.

Førstepræmien i løbet var 60.000 kroner.

Magiccarpetrides ejer, Knud Erik Ravn sammen med Anders Pedersen. (Foto: Ole Hindby)
Magiccarpetrides ejer, Knud Erik Ravn sammen med Anders Pedersen. (Foto: Ole Hindby)

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer