Sådan fik Nicolaj sin Beatriz

Ugens staldbesøg: I to år havde Nicolaj Andersen kigget længselsfuldt efter hoppen Beatriz, da muligheden for at få hesten bød sig, skulle det gå hurtigt

Sejrsprocent på 100. Beatriz og Nicolaj Andersen har startet en gang. Det gav en overlegen sejr i Grand Circle 3-års Hoppechampionat i Odense. (Foto: Gorm Johansen)
Sejrsprocent på 100. Beatriz og Nicolaj Andersen har startet en gang. Det gav en overlegen sejr i Grand Circle 3-års Hoppechampionat i Odense. (Foto: Gorm Johansen)

Se Ekstra Bladets Hoppederbybarometer under artiklen

Under en time. Det var den tid Nicolaj Andersen havde til at finde en køber, da den treårige hoppe Beatriz blev sat til salg mellem Hoppekriteriumsprøverne og Dansk Trav Kriterium i oktober.

Charlottenlund-træneren havde kigget længselsfuldt efter hoppen flere gange. Første gang ved åringsauktionen i Derbyweekenden 2014.

- Jeg bød med, men den dag måtte jeg stoppe ved 60.000 kroner.

Beatriz blev solgt til Peter G. Norman en travtræner ved Stockholm, og der kunne historien have endt for Nicolaj Andersen.

Se også: Blachman er den bedste i årgangen

Men igen i 2015 fik han en mulighed for at få fingrene i hoppen, der topper det Hoppederbybarometer, som Ekstra Bladet i dag offentliggør under denne artikel.

- Jeg fik en pejling om, at den var til salg som to-års, og jeg var på vej til Stockholm, da jeg fik meddelelsen om vende om. Den var pludselig ikke til salg alligevel, siger Nicolaj Andersen til Ekstra Bladet.

Derfor er Nicolaj vild med Beatriz
Det er Beatriz’ afstamning, der gjorde den dobbelt derbyvinderkusk interesseret i hoppen.

- Blodlinjerne er utrolig fine. Hopper efter Credit Winner har utrolig meget styrke, så dem har jeg altid været lidt varme på. Jeg har selv haft Parks Winner, og den havde en fantastisk styrke. De har lidt ekstra, og derfor passede blodlinjerne på Beatriz så godt til mine erfaringer.

- Jeg har fulgt Beatriz og set dens løb på tv, men der skete ikke så meget med den, før den kom til Tomas Malmqvist, der fandt den melodien.

Det var netop i kvalifikationsløbet til Danmarks største løb for treårige hopper tog sin anden sejr i karrieren.

Slå til nu - eller vi finder en anden køber
Derfra skulle det gå hurtigt. De daværende ejere ville have skudt hoppen af inden finalen på Charlottenlund Travbane to uger senere.

- Jeg fik at vide, at den var til salg, og at jeg havde tre kvarter til at få handlen i stand, fortæller Nicolaj Andersen om sine hektiske 45 minutter i 2016.

Se også: Milliontravere: Det store forvandlingsnummer

Træneren troede, at han havde en køber til Beatriz.

- Jeg havde en kunde, som havde givet mig en opgave om at købe en årgangshest, men han var alligevel ikke interesseret i Beatriz.

Han prøvede at få forlænget fristen.

- Jeg havde kun 15-20 minutter tilbage, da Peter Wilhelmsen ved et tilfælde ringede til mig, mens jeg talte med agenten. Han sagde ja, og derfra gik der er kun fem minutter til vi var enige, og så brugte vi en dag til at lave aftalen, siger Nicolaj Andersen.

Det blev aftalt, at en præmie i Dansk Hoppe Kriterium skulle dele mellem sælger og køber, men salget skulle først offentliggøres efter finaleløbet.

- Jeg vidste, at den var en god hest, men det den måde, at den vandt Dansk Hoppe Kriterium på, viste mig, at købet af den var godt set. Den måtte ud i tredje spor og blev sendt frem udvendigt på førerhesten. Den afgjorde det derfra.

Faldt hurtigt til

Det var Christoffer Ericsson, der kørte Beatriz, da den vandt Dansk Hoppe Kriterium i oktober. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Det var Christoffer Ericsson, der kørte Beatriz, da den vandt Dansk Hoppe Kriterium i oktober. (Foto: Martin Timm Holmstav)

Dagen efter hentede Nicolaj Andersen hesten i Malmø, og ejerskabet er delt mellem to hesteejere: Stald Chilli og Stald Søhus.

Tre uger efter ventede en ny stor opgave. Grand Circle 3-års Hoppe Championat i Odense – Danmarks tredje største årgangsløb.

- Efter vi hentede den, blev den tjekket hos dyrlægen, og derefter var den eneste opgave at sørge for at holde den frisk og glad. Når der ikke er længere tid, så gælder det om ikke at lave store ændringer. Vi gjorde ikke så meget, men lod den bare følge staldens rutiner, siger Nicolaj Andersen, der vidste, at han nu havde en guldklump i stalden.

Se også: Fra Amulet til millionær

- Selvfølgelig var vi da lidt nervøse. Den skal jo ikke dele fold med en vildbasse, men den fandt hurtigt ind i flokken, og det har været totalt ukompliceret.

- Vi gav den nogle lette træningsarbejder hjemme, og så kørte vi den en enkelt gang på Skovbo-banen, så jeg lige kunne lære den at kende. Det viste sig også der, at der ikke var nogen grund til at lave noget om, siger Derby-Nicolaj.

Første start i nyt regi
Turen gik til Odense og første gang Nicolaj Andersen sad bag hesten blev det endnu en sejr til Beatriz.

- Den kan godt se lidt stresset ud inden starterne, men sådan føles det ikke, når man sidder bag den. I Odense måtte jeg bruge den hårdt fra start, og der var ingen problem med hoppen, da jeg ville sænke tempoet.

Du har overtaget en hoppe på toppen – kan du ikke være nervøs for, at det kommer til at gå den anden vej?

- Det kan ikke hjælpe noget. Vi fik chancen for at købe en tophoppe, og de to hesteejere vil have det bedste. Jeg er ikke bange for at overtage en god hest, siger Nicolaj Andersen.

Første officielle sejr i det nye ejerskab. Sejren i Grand Circle 3-års Hoppechampionat i Odense. (Foto: Gorm Johansen)
Første officielle sejr i det nye ejerskab. Sejren i Grand Circle 3-års Hoppechampionat i Odense. (Foto: Gorm Johansen)

Efter sejren i Odense gik Beatriz på vinterferie, og den træner nu hårdt frem mod sin sæsondebut.

- Vinterpausen blev lidt lang. Den var ikke meldt i avlsløbet, og jeg ville gerne have startet hende en gang eller to mere, men løb til en hest i Beatriz’ klasse hænger ikke på træerne. Forrige lørdag gik den første træning for vogn.

- De næste par måneder skal vise, at Beatriz kan udvikle sig, og den har ikke misset en eneste træning her i vinterpausen. Hoppen virker sund og rask, siger Nicolaj Andersen forventningsfuldt.

Åby frem for Aarhus
Der er tre store danske løb for fireårige hopper. Først Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix første lørdag i juli. Hoppederbyet sidste weekend i august og derefter Grand Circle 4-års Championat.

Årgangens resterende hopper kommer ikke til at frygte Beatriz før derbyet.

- Hoppederbyet det store mål. Den er med vilje slettet i Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. Den havde store problemer derovre sidste år, og jeg gider ikke tage chancen.

- Jeg regner med at sæsonen skal indledes i begyndelsen af april. Der er et par løb i Sverige, som kan blive målet. Den er meldt i Drottning Silvas løb på Åby, men skal den være med der, så skal den vise i de første starter, at den har forbedret sig. Beatriz skal helst have et par løb i kroppen inden kvalifikationsløbene sidst i april, siger Nicolaj Andersen.

Se Ekstra Bladets Hoppederbybarometer herunder

Vidste du, at Beatriz ...

... ikke kom til start som 2-års

... startede 14 gange sidste år

... vandt fire sejre, en andenplads og to tredjepladser

... nu har vundet sine tre seneste starter

... i snit har tjent 25.886 og i alt 362.401 kroner

... har rekord 1.14,8 (gennemsnitsfart på 48,1 km/t.) sat ved sejren i Dansk Hoppe Kriterium

***

 

Peter Rudbeck er gæste-ekspert

Det er Danmarks førende amatør-travtræner, Peter Rudbeck, der vurderer Danmaks fireårige hopper for Ekstra Bladets Travredaktion. Grunden til, at der er hentet eksternt hjælp, er, at Ekstra Bladets Travklub ejer Basta, der er en af de hopper, der var et emne til listen.

 

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere