Sælger suveræn derbyvinder

Winston Sisa er tæt på at være tabt for dansk travsport

Winston Sisa er spået en stor international karriere efter den overlegne derbysejr i august. (Foto: Lasse Jespersen)
Winston Sisa er spået en stor international karriere efter den overlegne derbysejr i august. (Foto: Lasse Jespersen)

Flere travmedier skriver onsdag, at årets danske derbyvinder, Winston Sisa, er tæt på at blive solgt.

Således fortæller travservice.dk at de nye ejere skal have derbyvinderen lægeundersøgt, og hvis hesten består lægetjekket, så bliver transferen gennemført.

Der bliver talt om millionbeløb for hesten, der i derbyet var helt suveræn og satte verdensrekord på distancen.

Den norske tgn.no skriver, at Winston Sisa skal til Belgien, hvor den skal trænes af Vincent og Christophe Martens.

De citerer mellemeuropæiske kilder, og til hjemmesiden siger hestens træner Jan Dahlgaard:

– Jeg har ingen kommentar, da jeg ikke er del af en sådan salgsproces.

  Trav Købte derbyvinderen for spotpris

Winston Sisa startet 19 gange, vundet 13 løb og indkørt 1.501.000 præmiekroner. Rekorden er 1.13,3a/3000 meter autostart. Hesten er ejet af tre københavnske venner, Henrik Poulsen, Knud Lillegård og Jacob Wolfsohn.

Det har ikke været muligt for Ekstra Bladet at træffe ejerne.

3 kommentarer
Vis kommentarer