Se hvor stærke Derby-hestene er

Få timer inden starten på Dansk Trav Derby vurderer Ekstra Bladet de 12 deltagere.

Se Ekstra Bladets derbystudie her. Tv: Kristian Hansen

Søndag er der Derbydag - du kan følge landets største travbegivenheder på Ekstra Bladet. Se med her.

Husk at der er seks millioner på spil i V75-spillet - du kan se Ekstra Bladets guide til det store travspil her

Starten går kl. 16.46 - og få timer inden startvognen ruller, vurderer Ekstra Bladet de 12 derby-deltagere således:

Ekstra Bladets Derbybarometer

Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
 

1

(3) E Type Cash

Træner: Gordon Dahl - Kusk: Birger Jørgensen

Rykker helt op i toppen af hierakiet. Bruger Empire og Extreme for mange kræfter fra start, så vil Birger Jørgensen kastede alle E Type Cashs kræfter ind senere i løbet. Hesten er stærk som bare pokker - og gik helt forrygende i Derbyprøven, hvor Birger Jørgensen bar den rundt efter, at den tabte en tung sko. Ekstra Bladets vinderbud - men langt fra en sikker vinder ...

Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
 

2

(1) Empire

Træner: Tomas Malmquist - Kusk: Ken Ecce

Har i et år været DERYBYFAVORITTEN, og den kan sagtens vinder Dansk Trav Derby 2020. Men Ekstra Bladet rykker den et hak nedad listen, for den mistede en smule af travet til sidst i Derbyprøven - og mod en af de stærkeste årgange i mange år bliver det en hest helt på toppen, der vinder derbyet. Vi håber, at hesten er 100 procent i orden, for så bliver den heste at slå for de øvrige.

Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Burt Seeger/Dansk Hestevæddeløb
 

3

(2) Extreme

Træner og kusk: Steen Juul

Ingen - vi gentager - ingen forstår som Steen Juul at have sine fireårige heste på toppen sidste søndag i august. Mr. Dansk Trav Derby kan søndag vinde sin sejr nummer 10 i Danmarks største løb. Tillykke med de 70 år i sidste år - i sulkyen er det umuigt at se aldersforskellen. Extreme var overlegen i Derbyprøven, og den er hurtig fra start. Får Steen Juul spidsen, så kører han, indtil der ikke er mere på tanken.

Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb
 

4

(5) Emoji

Træner og kusk: Flemming Jensen

Var uden modstand i sin Derbyprøve. Flemming Jensen har valgt et startspor i anden række - og det behøver ikke være nogen tosset idé. Hesten starter lige bag starthurtige Extreme, og kan den komme med i slipstrømmen, så får den et godt løb. Er lige under de bedste. Svært at bedømme, hvor meget ekstra, der var tilbage i Derbyprøven.

Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb
 

5

(9) Encore Cloc

Træner og kusk: Henrik Lønborg

En af feltets stærkeste heste, og selv om den er nummer fem på den her liste, så bliver det ingen overraskelse, hvis Henrik Lønborg tager karrierens anden derbysejr. Hesten er klar til at slå til - især hvis den ikke skal bruge de kræfter undervejs, som blev nødvendig efter en startgalop i Derbyprøven. Minus er måkse startsporet - men trods alt bedre end yderst på vingen senest.

Foto: Gorm Johansen/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Gorm Johansen/Dansk Hestevæddeløb
 

6

(10) Enjoy The Game

Træner: Steen Juul - Kusk: Thomas Uhrberg

Opskriften er lige til: Lad favoritterne trækker læset og bruge kræfterne undervejs - for så BANG - Enjoy The Game springer frem som en trold af en æske og går forbi til en for flere overraskende sejr i Dansk Trav Derby. Selv om den vandt Derbyprøven, så er det en hest, som få regner med - og det vil Thomas Uhrberg gøre alt for at lave om på.

Foto: Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
 

7

(4) Eric The Eel

Træner: Tomas Malmquist - Kusk: Jeppe Juel

Den har kun vundet et løb i år, men det er den hest, der har tredje højeste årsindtjening. Den er uhyre stabil - hvilket andenpladsen i Jydsk 4-årings Grand Prix vidner om. Til gengæld gav den sig for let i Derbyprøven, hvor Enjoy The Game sejlede forbi - uden at ålen reelt gjorde modstand.

Foto: Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
Foto: Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
 

8

(8) Eros Zola

Træner: Flemming Jensen - Kusk: Björn Goop

En af verdens bedste kusk - i manges øjne den bedste. Taktisk er svenskeren en klasse for sig selv - uanset om det er en lang græsbane i Frankrig eller en 1000 meter-bane. Travsporten er kommet ind med modermælken - og med Chock Nock fra startsport 12 vandt han Dansk Trav Derby på en genistreg midt i mødet. Eros Zola har spor 11. Hesten bliver 20-30 meter bedre med svenskeren i sulkyen - og så er spørgsmålet hvor langt det rækker?

 

9

(-) Ecco C N

Træner Steen Juul - Kusk: Rene Kjær

Var et pænt stykke efter Empire i mål i Derbyprøven - og sådan går det sandsynligvis også søndag eftermiddag, når førstepræmien på 573.000 kroner skal uddeles. Det bliver en kæmpe overraskelse, hvis det bliver Ecco C N, der sikrer Steen Juul sin tiende derbysejr.

 

10

(-) Elegant C N

Træner og kusk: Bent Svendsen

Der var langt frem til E Type Cash i Derbyprøven, og selv om den elegante hest har vundet syv af sine 18 starter, så bliver det nok ikke vinderhesten søndag. I så fald er der spillere, der sprænger banken.

 

11

(-) Eddie Cook

Træner: Bent Svendsen - Kusk: Morten Friis

Ingen tvivl om, at Bent Svendsen kørte med hovedet under armen i Derbyprøven - og hesten kom kun med på grund af et tosset wildcard-system, hvor tidligere tiders resultater trumfer de heste, der gik bedre i Derbyprøverne. Hesten blev nummer fem i Jydsk 4-årings Grand Prix, så klasse har den uden tvivl - men feltet er ekstremt stærkt.

 

12

(-) Epos Østervang

Træner og kusk: Mads Hviid Nielsen

Feltets anden wildcard-deltager. En hest, der i år slet ikke har levet op til sidste års o.k.-resultater. Den kan fordoble årsindtjeningen ved at tage en af de sidste præmier. Det er nok maksimalt udbytte.

 

Ekstra Bladets spilforslag

CHARLOTTENLUND SØNDAG 30. AUGUST
V75 – Spilstop kl. 15.00
V75-1: 5-10-6-8
V75-2: 5-7-10-9-11-12
V75-3: 3 (6-2)
V75-4: 5-3-4-7
V75-5: 2 (7-10)
V75-6: 5-6-4-10-9
V75-7: 1-3
480 kroner

V4 - spilstop kl. 13.30
V4-1: 5-2-1-10-7-8
V4-2: 4-6-11-10-5-3-12
V4-3: 2-1-8-6
V4-4: 4 (6-8)
336 kroner

V5 - spilstop: kl. 15.43
V5-1: 3 (6-2)
V5-2: 5-3-4-7
V5-3: 2 (7-10)
V5-4: 5-6-4-10-9
V5-5: 1-3
40 kroner

Tips: Mogens Jensen

0 kommentarer
Vis kommentarer