Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Se toppræstation: Årets danske travløb

Confidence blev udfordret fra alle sider, men stod for presset og imponerede i Grand Circle 4-års Championat

Se Grand Circle 4-års Championat og hør sejrsinterviewet efter løbet. Tv: Fast Track

Se hvordan Confidence tog imod en byge af angreb herover

Glem Grand Prix, derby og Copenhagen Cup.

Det, publikum blev præsenteret for i de fireåriges sidste store opgør, var væddeløb med stort V. Og den præstation Confidence viste ved sejren, var en ærespris værdig.

- Der var jo halvvejs mordforsøg, udbrød løbsreferent Vagn Honum begejstret ved målpassage angående konkurrenternes byge af attentater mod spilfavoritten.

Clark Gable var hurtigt ude, men målsætningen var synligt blot at få ryggen bag Confidence. Føringen var imidlertid ikke ensbetydende med fred og ingen fare for Confidence, for nu begyndte uvejret.

Først i skikkelse af Come On Hugo og Flemming Jensen, der trykkede hidsigt og vedholdende på og tvang Confidence og Ken Ecce ud i en 500 meter-åbning på 1.11,8.

Da Flemming Jensen i sidste instans strøg toppen af tempoet og krøb ned i ryg med Come On Hugo, var Casino Gardenia klar til at holde tempoet i vejret.

Kilometeren gik efter 1.12,6, men hvor de fleste heste ville kapitulere og dale tilbage gennem feltet efter sådan en omgang 'massage', så holdt Confidence fanen højt.

Bevares, hesten var træt til slut, men sejren på 1.14,5/2140 meter autostart kom aldrig rigtigt i fare.

Wauv for en præstation!

Confidence ved målpassage foran Cheri De Vie, der i yderbanen når andenpladsen. Foto: Hesselborg Foto
Confidence ved målpassage foran Cheri De Vie, der i yderbanen når andenpladsen. Foto: Hesselborg Foto
 

En mandfolkepræstation
- Det var en mandfolkepræstation af Confidence, konstaterede Ken Ecce ved præmieoverrækkelsen.

Skønt trænerens tiltro til Confidence er stor, så kunne de vedholdende angreb imidlertid godt rokke ved optimismen.

- Jeg tænkte, at vi må prøve at køre, og se om det går alligevel. Da Flemming tog lidt op, kom Mønster med det samme, og jeg var lidt tvivlende ned ad sidste langside, hvor Confidence var lidt magelig, men i sidste sving begyndte han at tage biddet igen, sagde Ken Ecce og betegnede indsatsen som syv-stjernet.

I sejrens stund oplyste Ken Ecce, at Axel Jensens Minneløp (17. november) på Bjerke kan blive næste opgave for Confidence.

Med sejren skal ejer og opdrætteren Peter Spengler gøre plads på kontoen til yderligere 215.000 kroner, og sæsonfacit for Confidence lyder foreløbig på 835.212 kroner i syv starter.

Se mere om Confidences sejr på danskhv.dk

Confidence fortjener ekstra gulerødder til natmad efter opvisningen i Grand Circle 4-års Championat 2018. Foto: Hesselborg Foto
Confidence fortjener ekstra gulerødder til natmad efter opvisningen i Grand Circle 4-års Championat 2018. Foto: Hesselborg Foto

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen