Sidste tjek inden VM-afrejsen

Slide So Easy tager 10 dage tidligere afsted i forhold til sidste års VM-løb

Søndag i Aalborg var det Pastore Bob, der vandt. Slide So Easy bliver toer. Tv: Fast Track

Se søndag Travliga 1-løb herover

AALBORG (Ekstra Bladet): Tirsdag bliver travhesten Slide So Easy gennemset af dyrlægen forud for afrejsen til New York.

Den danske repræsentant i VM for Travheste rejser allerede på mandag til staterne. Det er 10 dage tidligere end sidste år, hvor Slide So Easy endte uplaceret.

- Vi skal være sikre på, at alt er o.k. med Slide So Easy inden afrejsen. I år rejser den tidligere, fordi vi gerne vil optimere forberedelserne, siger Flemming Jensen til Ekstra Bladet.

Slide So Easy startede søndag i Jubilæumspokalen på Aalborg Store Pris-dagen. Her blev det en andenplads efter den svenske gæst Pastore Bob.

- Jeg var meget tilfreds med Slide So Easy. Pastore Bob kom enkelt til føringen, og så blev der ikke kørt noget undervejs. Jeg kunne måske have prøvet fra start, men vi kunne ikke tage føringen alligevel. Hesten holder farten til mål og alt virker fint med den, siger Flemming Jensen.

VM-løbet, der officielt hedder The International Trot køres på Yonkers Raceway i New York lørdag 12. oktober

.

Flemming Jensen kører ikke Slide So Easy i VM-løbet. Det bliver i stedet svenske Åke Svanstedt, der sætter sig op bag hesten. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb
Flemming Jensen kører ikke Slide So Easy i VM-løbet. Det bliver i stedet svenske Åke Svanstedt, der sætter sig op bag hesten. Foto: Ole Hindby/Dansk Hestevæddeløb

Trav - 15. sep. 2019 - kl. 18:06 Det gik ikke hjemme i Aalborg

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere