Den møder omgangens største favorit og har ikke været i løb siden oktober,
Men Captain Knas har overrasket i V86-spillet tidligere.
- Den gik et helt fantastisk løb den gang, og nu er det lige så fin og måske en smule bedre, siger hesten træner Magnus Träff inden onsdagens superjackpot - hvor der er hele 18 millioner i puljen til otte rigtige - tænkt hvis der kun er en spiller, der rammer.
I oktober skød Captain Knas (V86-5) alle V86-systemer i sænk, da den overraskende vandt til vinderodds på 100 gange penge.
I løbet efter var den slet ikke lige så god, og nu er den tilbage efter seks ugers pause. Spørgsmålet er, hvordan den præsterer onsdag aften.
- Senest tabte den bagaktionen, da den blev forceret frem i tredje spor. Vi gennemgik den og fandt lidt i et bagknæ. Nu kan der være lidt for længe mellem løbene, men den virker vældig fin i træningen, og jeg tgror at den er meget tæt på topformen, siger Magnus Träff.
Da ingen ramte otte rigtige i sidste onsdags jackpotomgang er der nu superjackpot i V86.
Der er 18 millioner til deling mellem de systemer, der rammer alle otte vinderheste.
Captain Knas værste konkurrent Van Gogh Z.S. bliver storfavorit. Den starter med spor tre - Captain Knas har nummer ni.
- Favoritten er den, som falder i øjnene, men skal den garderes, så vil jeg tage Captain Knas med.
Den går sit anden løb over 2640 meter for Magnus Träff.
- Den virker stærk, og jeg tror distancen er et plus. Skrækscenariet er, at konkurrenterne slipper Van Gogh Z.S. alt for let til fornt, og at den så får lov til at bestemme tempoet. Sker det, så kan vi lige så godt gå frem og lægge pres på. Captain Knas har gået fine løb udvendigt på førerheste, men det er ikke nogen ønskeposition.
Captain Knas vandt med sko på samtlige hove i august. Efter det har både gået uden alle sko og kun med bagsko.
Den skal have alle sko på - det er bestemt, at alle sko er obligatoriske i alle svenske løb frem til 29. februar.
- Det er ingen større ulempe for den, siger træneren.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.