Slog ud efter modstanders hest: Udelukket seks dage

Jeppe Juel får en bøde på 2000 kroner og en udelukkelse på seks dage fra løb efter at have slået efter modstanders hest

Jeppe Juel har de seneste to år vundet DM for Travtrænere. (Foto: AP)
Jeppe Juel har de seneste to år vundet DM for Travtrænere. (Foto: AP)

Jeppe Juel slipper forholdsvis billigt for sin forseelse søndag eftermiddag på travbanen i Aarhus. Her slog han tre gange efter en konkurrentshest.

Det skete ifølge kuskens forklaring , fordi hans frygtede at blive sendt ud af sulkyen, da hans egen hest stoppede op midt i opløbet.

Dommerne sendte afgørelsen på episoden videre til Dansk Travsports Centralforbund. Klaus Storm har mandag morgen talt med Jeppe Juel.

Se også: Stjernekusk slog efter modstanders hest

- Jeppe Juel lagde sig fladt ned. De første par gange kan vi til nøds forstå, men vi kan ikke acceptere, at han tager linerne i en hånd efter episoden, siger Klaus Storm til Ekstra Bladet.

DTC har ifølge Klaus Storm idømt Jeppe Juel en bøde på 2000 kroner og en udelukkelse på seks dage fra løb.

Træner forbavset
Det er Morten Juul, der træner hesten Faust Boko.

- Jeg så ikke episoden på banen, da jeg stod i den anden ende af banen. Men jeg så løbet på vej hjem, og Jeppe Juels opførsel hører ingen steder hjemme. Jeg har talt med Steen Juul,d er kørte min hest, og han mente ikke, at der på noget tidspunkt var fare for styrt.

- Min fætter er lige blevet idømt 28 dages udelukkelse, og hvis DTC gerne vil have en hård linje, så forventer jeg da også, at Jeppe Juel får en hård straf, sagde Morten Juul til Ekstra Bladet, inden han kendte strafudmålingen.

Klaus Storm forklarer her forskellen i de strafudmålinger.

- Amatørkusken fra Skive kører under 30 løb om året. Jeppe Juel kører hver dag, siger han.

Kan sætte sig på hestens psyke
Også Faust Bokos ejer Jørgen Jensen fra Stald Rita er ked af episoden søndag, der også har skabet stor debat på trav-siden på Facebook.

- Jeg ville ikke sige noget i Aarhus, for jeg ville ikke fremstå som en dårlig taber. Men jeg frygter, at min hest kan blive bange for at gå bagved andre nu. Det er ikke sket nogen fysisk skade, men det kan sætte sig på psyken, siger Jørgen Jensen.

Ekstra Bladet ville gerne have vist reprisen fra løbet - men DTC ønsker ikke at episoden bliver vist på ekstrabladet.dk. I stedet henvises, der til løbsarlivet på danskespil.dk - det kræver konto hos Danske Spil at se løbsfilmen. Gå ind på Heste - resultater - Aarhus - 19-6-16 og løb 2. Episoden sker i begyndelsen af opløbet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere