Sluggeren vender tilbage

Sidste års firer i Copenhagen Cup Gigant Slugger fra Peter Jensens stald er en af forgrundsfigurerne i søndagens Liga 1-løb Travkongen på Billund Trav

Peter Jensen håber, at Jeppe Juel kan køre Gigant Slugger i spidsen af feltet under  Travkongen på søndag i Billund. Foto: Lasse Jespersen
Peter Jensen håber, at Jeppe Juel kan køre Gigant Slugger i spidsen af feltet under Travkongen på søndag i Billund. Foto: Lasse Jespersen

Peter Jensens Gigant Slugger vender søndag tilbage til løbene i den hårdeste danske klasse, Travliga 1. Det sker i forbindelse med Sprintermester-dagen i Billund.

Hesten, der blev nummer fire sidste år i Copenhagen Cup, har haft halvanden måneds løbspause.

Gigant Slugger er udstyret med spor seks bag bilen og er dermed havnet udvendigt på den papiret værste konkurrent Stand And Deliver.

Peter Jensen siger det ikke direkte, men det ligger i kortene, at han tror, det er muligt at komme forbi den ellers starthurtige derbyvinder.

Se også: Vinder løb ti uger efter tre-dobbelt bypass

 - Planen er, at han skal trykkes af fra start, og kommer vi til spids, kører vi der. Når man kan forsvare spidsen fra spor et i såvel Copenhagen Cup som over sprinterdistancen på Momarken, så skal de altså være hurtige, siger Peter Jensen.

Han fortæller, at Gigant Slugger som vanligt kommer til start med bagsko, men uden forsko og uden noget på benene iøvrigt.

Hovedlagsmæssigt bliver det højst sandsynligt et åbent hovedlag med murphyblænder.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere