Sølvdivisionen gæster Danmark

Der bliver to løb i to V75-divisioner på Copenhagen Cup-dagen i Charlottenlund

Sidste år blev der sat verdensrekord i Copenhagen Cup, da Robert Bi vandt hovedløbet. (Foto: Lasse Jespersen)
Sidste år blev der sat verdensrekord i Copenhagen Cup, da Robert Bi vandt hovedløbet. (Foto: Lasse Jespersen)

Der lurer en kæmpechance til de danske travheste. For på den store internationale Copenhagen Cup-dag 15. maj får de nemlig muligheden for ikke bare at hente mange præmiekroner - men vinderhestene kvalificerer sig også til V75-finalerne i Elitloppet-weekenden sidst i maj i Stockholm.

På hovedstadsbanen bliver der løb i både Klasse 2 og Sølvdivisionen.

Klasse 2 er for heste med en livsindtægt på under 160.662 kroner, mens loftet i Sølvdivisionen er 1.204.965 kroner.

- Jeg forsøgte at presse citronen ved at bede svenskerne om tre løb. Der er også indledende løb i Helsingfors, og derfor vidste jeg på forhånd, at det ville være svært at få mere end to løb. Copenhagen Cup-dagen er lige efter V75-løb i Göteborg om lørdagen, siger Flemming Sunn, der er sportschef for dansk travsport.

Stor kvalitet
Han er især glad for Klasse 2-løbet.

- Både Klasse 1 og Klasse 2 er normalt kun for svenske heste. Nu får de danskerne en unik mulighed for at være med i finalerne på Solvalla-banen to uger senere, siger sportschefen.

- Sølvdivisionen er sværere at skaffe heste til. Til gengæld er kvaliteten på de heste større. Det kan blive et godt felt - selv med kun 10 heste. Jeg glad, for vi kommer til at præsentere nogle fantastiske løb, siger han.

I Klasse 2 bliver der en førstepræmie på 80.000 kroner, mens den hest, der sætter mulen først på målstregen i  Sølvdivisionen bliver belønnet med 100.000 kroner. I finalerne venter der henholdsvis 200.000 og 220.000 svenske kroner.

Puslespil forude
Efter den endelige godkendelse fra Sverige venter der nu Flemming Sunn et puslespil.

- Jeg håber, at jeg kan præsentere alle løbene i løbet af en uge, nu skal de resterende løb tilpasses efter V75-løbene, siger han til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere