Bag hesten Mattis Snix gik Johan L. Sundgren fra ukendt til flerfoldig V75-vinder i begyndelsen af 2000-tallet.
Men det blev ikke et kvantespring mod på toppen for den unge lærling.
- Da jeg fik chancen for at køre Mattis Snix, havde jeg bare haft licens i et par år. I begyndelsen gik alting godt, og jeg tænkte på en fremtid som professionel træner eller catchdriver. Men siden var der nogle bump, siger Sundgren, som kommer fra en rigtig travfamilie med onklerne Hans G. og Per-Erik Eriksson, som gode travtrænere.
- Jeg begyndte at gå i stalden hos John Dahlman som ni årig - og jeg er bare blevet ved. Skal man leve som professionel træner, så kræver det 100 procent fokus og engagement, og jeg fandt nogle andre ting i livet, som trak i mig, siger den 42-årige travtræner.
Men han fortsatte samtidig med at arbejde for forskellige trænere og som beslagsmed.
Og nu pludselig - som 42-årig - står han mmed en trænerlicent og 19 heste i stalden.
- Jeg fik hesteejere, der ville satse på mig. Det er noget lettere, når man har nogen i ryggen, fremfor at man skal trække alt i gang selv.
- Hvordan ser du dine chance lørdag?
- Jeg tror klart mest på Fleur Mearas. Den holder jeg højt. Den er hårdfør og kan klare arbejdet selv, og jeg har ikke noget imod, hvis kusken vælger et offensivt opløb.
- Hvorfor kører du ikke selv?
- Jeg har problemer med ryggen, og kan jeg få en aftale med de bedste kuske, så vælger jeg dem. Jeg har ingen førstekusk, men jeg har et fint samarbejde med Thomas Dalborg, der kører Edmund lørdag.
Sådan siger Johan L. Sundgren om sine V75-heste:
- Fleur Mearas (11 i V75-2) er en rigtig god hest med store udviklingsmuligheder. Den er ligeglad med positioner. Senest fik den lidt tempo i kroppen, og det var en fin indsats. Jeg har ikke trimmet den ekstra til den her start. Trods startsporet har jeg store forhåbninger. Vi ændrer intet.
- Edmund (11 V75-4) savner eksplosiviteten i kroppen. Den har enorm lungekapacitet, og vi må køre den i trykvogn, ellers bliver den ikke træt. Fra det her spor er den afhængig af tempoet i løbet. Jo hurtigere de kører i front, jo bedre for os. Opgaven ser hård ud, så jeg er tilfreds, hvis den bare får en præmie.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.