Spilforslag: Tysker gør comeback

Når millionerne i V86-spillet skal uddeles onsdag aften er Conrad Lugauer tilbage i sulkyen

Chablis (13 i V86-7) kommer fra Danmark med to sejre i træk. Denne gang har Steen Juuls hest fået startspor 13, hvilket betyder der er mange heste at runde. Tv: Fast Track

Ekstra Bladets spilforslag

JÄGERSRO OG SOLVALLA
V86 – Spilstop kl. 20.30
V86-1: 1 (8-7)
V86-2: 5 (2-1)
V86-3: 4-11-1-10-9
V86-4: 3-9
V86-5: 4-2-5
V86-6: 6 (12-7)
V86-7: 13-1-12-14-15
V86-8: 4-10-1-9
150 kroner

Note: Heste i parentes er reserveheste til de sikre vindere på spilforslaget. Tager man en førstereserve med fordobles prisen. Tager man begge reserver med i et løb, så tredobles prisen.

Dagens sikre: Mellby Hoffa (5 i V86-2) leverede en pragtpræstation senest, hvor den vandt en sikker sejr. I dette lille felt tror jeg den sidder i føringen tidligt og bliver der hele vejen.

Dagens fidus: Thengill (2 i V86-5) kommer her ud i sin sæsondebut, og det er ikke nogen dårlig hest. Den lille måske lige under de bedste i denne klasse, men de starter jo ikke i dette løb. Startsporet er o.k., så det må blive et godt løb Peter Untersteiner serverer for den.

Tips: Mogens Jensen

 

For to måneder siden blev han sparket af en hest. Han blev efterfølgende opereret og nu er han tilbage i travløbene, hvor han onsdag gør comeback i V86-spillet.

- Jeg har det godt, og jeg ser frem til at være med igen, og jeg tror, at Nero Maximus vinder, siger Lugauer.

Conrad Lugauer tror på sejr allerede på sin comeback-dag. Foto: MIKAEL ROSENQUIST / TR BILD
Conrad Lugauer tror på sejr allerede på sin comeback-dag. Foto: MIKAEL ROSENQUIST / TR BILD

Det var 4. januar, at ulykken skete på Jägersro. Inden V75-løbene blev Conrad Lugauer sparket af en hest. Han brækkede armen og blev opereret i hjemlandet Tyskland.

Efter to måneder er han tilbage, men han har kørt nogle heste i træningen i de seneste dage.

- Lørdag kom jeg hjem fra 14-dages ferie i Cambodia. Men jeg kørte nogle heste, inden jeg tog afsted, siger han.

- Jeg er sulten efter at køre løb igen, for det er mit liv, og jeg elsker at køre travløb.

Det er gået godt for Stald Lugauer i de to måneder, hvor sønnen Marc Elias har vundet V75-løb næsten hver lørdag, og meget tyder på, at Jägersro-trænerne slår til i sit comeback.

Det er to måneder siden, at Conrad Lugauer blev ramt så uheldigt af en hests spark, at han brækkede armen. Foto: MIKAEL ROSENQUIST / TR BILD
Det er to måneder siden, at Conrad Lugauer blev ramt så uheldigt af en hests spark, at han brækkede armen. Foto: MIKAEL ROSENQUIST / TR BILD
 

- Virgin Maiden (V86-1) ramte en markeringspæl i sidste sving. Den blev bange og galopperede. Den hang på en line i løbet, og siden har den fået lidt pause. Det bliver ikke spids fra spor otte, men den skal med på kuponen.

- Nero Maximus (V86-5) er travsikker, men den er endnu lidt ufokuseret. Galoppen senest var et uheld i arbejdet. I forrige start var den helt overlegen, og hesten ser fin ud. Den er hurtig fra start, og jeg tror den vinder. Det er min bedste chance.

- Quite E.Wood (V86-7) har udviklet sig meget, og jeg troede ikke, at det var en V75-hest, men den har gjort det rigtig godt. Den virker god og er glad. Den kommer til at gøre en god indsats. På trods af, at den står med 20 meters tillæg, så kan den være med i sejrsstriden, siger Conrad Lugauer, der ikke melder om udstyrsændringer på sine tre heste.

Mere info om løbene

Se løbslisterne

De mest spillede heste i V84
Opdateret 4. marts kl. 10.30
V86-6: 6 Timorol 69%
V86-1: 1 Velegance 49%
V86-4: 3 Payet D.E. 49%

Udgåede heste
Opdateret 4. marts kl. 10.30
V84-6: 8-11
V84-7: 4
V84-8: 7

 

0 kommentarer
Vis kommentarer