Startgalop ødelagde superduel i Copenhagen Cup

En hel travverden havde set frem til opgøret mellem Cyber Lane og Ferrari B R – men sidstnævnte galopperede i startøjeblikket

Johan Untersteiner får et glas champagne efter endnu en storløbssejr i Danmark. Foto: Lasse Jespersen
Johan Untersteiner får et glas champagne efter endnu en storløbssejr i Danmark. Foto: Lasse Jespersen

Se Copenhagen Cup i billeder under artiklen

Det blev ikke den duel, som en hel travverden havde set frem til.

De to femårige heste – svenske Cyber Lane og norske Ferrari B R – er på vej ind i verdenseliten, og første stop var Copenhagen Cup søndag i Charlottenlund.

Den opgave kom kun Cyber Lane godt fra.

Galoppen var helt umotiveret, og den plejer ikke at gøre sådan noget

For mens den svenske derbyvinder som Johan Untersteiner kørte vandt Copenhagen Cup, så galopperede Ferrari B R i startøjeblikket.

- Galoppen var helt umotiveret, og den plejer ikke at gøre sådan noget. Den rullede i 50 meter. Nu skal vi lige have den tjekket op, der må været noget, der driller, men det er sikkert ikke alvorligt, sagde den norske travkusk Per O. Midtfjeld til Ekstra Bladet.

Fordele og ulemper i Elitloppet
I den svenske lejr var der til gengæld glæde. Cyber Lane førte hver eneste af de 2011 meter, og Johan Untersteiner sænkede tempoet så meget, at den svenske derbyvinder havde kræfter til at afvise angrebet fra først sidste års vinder Cruzado Dela Noche og siden danske Takethem.

Jeg forstår godt, at alle gerne vil se den der

- Den viste sidste år, at den er ud over det sædvanlige, og nu fortsætter sagaen. Den er jo kun fem, så den kan sagtens blive bedre endnu. Jeg er taknemmelig over at træne og køre så god en hest.

- Nu skal jeg diskutere, om vi skal starte i Elitloppet. Jeg forstår godt, at alle gerne vil se den der, men jeg vil lige veje fordele og ulemper, inden vi tager den endelige beslutning, sagde den unge svenske succestræner.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 af 6 Startyen er gået Cyber Lane er i front. Foto: Lasse Jespersen
2 af 6 I opløbet angriber Takethem til andenpladsen, mens Cruzado Dela Noche bliver treer. Foto: Lasse Jespersen
3 af 6 Ingen kunne slå Cyber Lane, der vader mod toppen af verdenseliten. Foto: Lasse Jespersen
4 af 6 Cyber Lane med vinderkransen. Foto: Lasse Jespersen
5 af 6 På æresrunde efter sejren i Copenhagen Cup.
6 af 6 Johan Untersteiner får et glas champagne efter endnu en storløbssejr i Danmark. Foto: Lasse Jespersen
kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen