Stjerne kom sovende til sejren

Steen Juul efter opvisning: Bandit Brick kan gå helt op i eliten

Steen Juul og Bandit Brick vandt 100.000 svenske kroner ved sejren i Halmstad. Foto: Ole Hindby
Steen Juul og Bandit Brick vandt 100.000 svenske kroner ved sejren i Halmstad. Foto: Ole Hindby

Herlige 100.000 svenskle kroner var udbyttet, da Bandit Brick gav opvisning på Halmstad Travets Sprintermesterdag.

I opløbet forsvandt Bandit Brick tre længder fri af konkurrenterne og sejrede på 1.12,2/2140 meter autostart, i hvad der bedst kan betegnes som en magtdemonstration.

Det var en glad og lettere rørt Steen Juul, der i det efterfølgende vinderinterview storroste Bandit Brick.

- Det er på alle måder en fin, klog og sød hest. Han er så god, at han kan gå helt op i eliten, indledte Steen Juul, som mener, der stadig er en del at udvikle på.

- Han render og halvsover i løbene, mens han venter på mine signaler. Vi har allerede ladet ham snuse til konkurrencen på nogle storløbsdage i år, og til næste år skal det blive alvor, sagde Steen Juul ifølge danskhv.dk.

Se Gense Bandit Bricks imponerende 20 sejre i træk:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere