Stjernehest er tilbage i eliten

V65 Skive: Flemming Jensen har fundet melodien for Partout Simoni, der er klar til Ligafinalen

Partout Simoni afsluttede for Flemming Jensen i 1.08-tempo de sidste 500 meter. (Foto: Martin Timm)
Partout Simoni afsluttede for Flemming Jensen i 1.08-tempo de sidste 500 meter. (Foto: Martin Timm)

Ungheste-stjernen Partout Simoni er tilbage i eliten.

Den otteårige hest, der i vinteren inden derbyet var favorit til sejren i det store løb, har siden haft en flot karriere i Frankrig, men sidste år var noget af en mellemsæson.

Derfor skiftede hestens tyske ejere træner til Flemming Jensen, og han kørte lørdag aften hesten til sejr i den danske elite.

Knud Mønster er den danske deltager i VM for Travkuske. (Foto: Lasse Jespersen) Trav - 21. feb. 2015 - kl. 14:58 TV: VM-dansker: Jeg kørte for stærkt

For i Travliga 1-løbet var der aldrig tvivl om udfaldet. Hesten strøg til fronten straks efter start, og derfra styrede Flemming Jensens løbet.

- Jeg har aldrig været i tvivl om, at Partout Simoni ville gå til front, hvis jeg ville have det. Jeg har tidligere mødt hesten med O'Grady, og der måtte vi kæmpe hårdt for spidsen, sagde Flemming Jensen i sejrsinterveiwet.

Tabte det hele på jorden
Birger Jørgensen kørte derbyvinderen Magic Sisa, og han forsøgte med et angreb i starten af løbet, men Flemming Jensen ville ikke afgive fronten.

- Jeg tabte min position, og det hele blev tabt på jorden. Det her løb så på forhånd vanskeligt ud, for vi havde tabt sporlodtrækningen, sagde Birger Jørgensen til Racing Live efter fjerdepladsen.

Magic Sisa fører Travliga 1 á point med Open.

Se også: Travligaen: Jensen stikker af

Andenpladsen i Liga 1-løbet gik til Ophoto Brogård.

- Vi måtte ud og skabe løbet, og det var ellers ikke meningen, men der skete jo ingenting. Hesten viste, at den er tapper, og den vinder snart løb, sagde kusken Bent Svendsen til Racing Live.

Bliver meget bedre
Partout Simoni var tydelig bedre i Skive, end den var i comeback-løbet for Team Jensen i Aarhus.

- Aarhus-banen har aldrig været hestens livret, det vidste vi. Derfor var det løb ligeså meget en test, så det kom ikke bag på mig, at den var forbedret her.

- Jeg tror, at hesten bliver endnu bedre, når den får et par løb i kroppen. Mentalt var det her jo også en god start for hesten. Det er jo en hest, der mange gange har vist stor kapacitet, men den virkede slidt, da den kom til os, og vi har heldigvis fået god tid til at arbejde med hesten henover vinteren, siger Flemming Jensen.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere