Sverige satte Frankrig på plads

Efter nederlag i semifinalerne blev det alligevel svensk sejr i Elitloppet, da Örjan Kihlström vandt verdens største sprinterløb for andet år i træk

Glade vindere efter sejren. Örjan Kihlström, Nuncio og Stefan Melander. (Foto: Lasse Jespersen)
Glade vindere efter sejren. Örjan Kihlström, Nuncio og Stefan Melander. (Foto: Lasse Jespersen)

STOCKHOLM (Ekstra Bladet): Franskmændene vandt semifinalerne, men i finalen slog den svenske forhåndsfavorit Nuncio til.

Örjan Kihlström vandt dermed Elitloppet for andet år i træk. Sidste år kørte han Magic Tonight til sejr, og han var slet ikke i tvivl om at sige ja, da Stefan Melander for lidt over en uge tilbød ham Nuncio i Elitloppet.

Det var en populær sejr på Solvalla-banen i Stockholm. Der var 28.896 tilskuere på sidelinjen - og svenskerne hujede og hejede, da Nuncio gik med førstepræmien på tre millioner svenske kroner.

 Se også: Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet

- Jeg er glad og taknemmelig for, at jeg måtte køre hesten. Jeg håber, at mange kan se, hvorfor jeg valgte, hvilken hest, som jeg ville køre i Elitlopet.

- Det er svært at køre en hest, som stort set alle håber, vinder løbet. Jeg er glad for, at vi ikke svigtede publikums tillid.

Fik en svær position
Det gik knap så godt i semifinalen, hvor hesten fik et et hårdt løb, og i finalen så det også svært ud, for Nuncio måtte gå den tunge gang udvendigt på førerhesten, franske Un Mec d'Heripre, der var den hest, som slog Nuncio i semifinalen.

Men Örjan Kihlström er i kategorien en af verdens bedste kuske - og han vidste, hvad han sad med i hænderne.

- Nuncio var hurtig fra start, men vi kom ikke til førringen.  Jeg troede ikke, at den kunne vinde løbet med den position udvendigt for Un Mec d'Heripre, men da vi kom ind i opløbet, følte jeg, at den havde overtaget på de andre.

Se også: Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet Se også: Franskmændene leger med svenskerne

I opløbet gik Nuncio forbi franskmanden, og den havde rigeligt af overskud til at forsvare sig mod Resolve, der igen sluttede godt af for sin svenske kusk Åke Svanstedt. Un Mec d'Heripre tog tredjepladsen for Jospeh Verbeeck.

Se også: Læsertilbud: Køb hest med Ekstra Bladet Se også: Franskmændene leger med svenskerne - Der findes nogen heste i verden, der kan løbe lige så hurtig, men få der kan gøre det så længe. Det er det, der gør hesten fantastisk. Den har et godt hoved og en vild stor motor, sagde Örjan Kihlström efter sejren.

 

Nuncio og Örjan Kihlström krydser stregen til sejr i Elitloppet. (Foto: Lasse Jespersen)
Nuncio og Örjan Kihlström krydser stregen til sejr i Elitloppet. (Foto: Lasse Jespersen)

Vindertiden for Nuncio var 1.09,2/1609 meter autostart. Samtlige otte heste i løbet var bedre end 1.10,0.

Kuskeskifte var rette opskrift

Stefan Melander råbte sin glæde ud efter sin anden sejr i Elitloppet. (Foto: Lasse Jespersen)
Stefan Melander råbte sin glæde ud efter sin anden sejr i Elitloppet. (Foto: Lasse Jespersen)

Ejeren Stefan Melander kører normalt Nuncio i løbene. Hesten har aldrig i karrieren været dårligere end nummer tre. Det var den placering hesten opnåede i sidste års finale af Elitloppet. Der var det ejeren selv, der sad bag, og han gav hesten et helt umuligt løb i tredje spor.-

- Hesten er lidt mærkelig. Den ser ikke ud af noget. Under opvarmning undrede jeg og mange andre sig over, hvad den rendte og lavede. Men når det så gælder, så tager den sig sammen, sagde den stolte ejer.

Det var anden sejr i Elitloppet til Stefan Melander. I 2010 vandt Johnny Takter med Iceland.

Örjan Kihlström har vundet sprinterløbet tre gange.  From Above gav ham første sejr i 2003.

Det blev en gående æresrunde efter sejren. Her bliver der hilst på de mest energiske travfans på den legendariske E-tribune. (Foto: Lasse Jespersen)
Det blev en gående æresrunde efter sejren. Her bliver der hilst på de mest energiske travfans på den legendariske E-tribune. (Foto: Lasse Jespersen)

Vinderhesten. Nuncio har startet 46 gange i karrieren. Det er blevet til 31 sejre. (Foto: Lasse Jespersen)
Vinderhesten. Nuncio har startet 46 gange i karrieren. Det er blevet til 31 sejre. (Foto: Lasse Jespersen)
 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

1 kommentar
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere