Tæt afgørelse giver dansk EM-guld

Trods kun en sjetteplads i sidste løb vandt Skive-jockeyen Kasper Foget Europamesterskabet for travlærlige i Rusland

Kasper Foget har tidligere været hos Jeppe Juel - nu er han hos Team Friis i Skive. Foto: Torben Ager/Dansk Hestevæddeløb
Kasper Foget har tidligere været hos Jeppe Juel - nu er han hos Team Friis i Skive. Foto: Torben Ager/Dansk Hestevæddeløb

Travkusken Kasper Foget veksler sidste års sølvmedalje til guld i EM for Lærlinge.

Lørdag kom Skive-jockeyen Kasper Foget fornuftigt fra start med en sejr og 20 point, og efter søndagens to løb stod det klart, at han kunne løfte den mægtige pokal i vindercirklen som bevis på sejren i Europamesterskabet.

Kasper Foget fik i alt 41 point, og det var et mere end den finske deltager.

Europamesteren var forståeligt et stort smil, og han kunne fortælle om en optimal sidste-dag i konkurrencen, hvor alt flaskede sig til danskerens fordel i de to afdelinger, hvor der kørt med de samme heste i to heat.

- Jeg blev anden i det første heat i dag og var faktisk ikke langt fra at vinde. Finnen var tredje over mål, og inden det sidste løb havde jeg fem point op til ham.

- Jeg var heldig med at trække en hest, som havde galopperet i det første heat, og jeg havde godt luret, at hesten blev kørt af den belgiske deltager, som ikke var så rutineret, og det lykkedes mig at køre fejlfrit og blev sjette, siger Kasper Foget, som nu fik travlt med at orientere sig om, hvor finnen var placeret.

- Jeg kiggede mig over højre skulder og så, at han galopperede i mål, og jeg måtte lige have linerne over i en hånd for at tælle point på fingrene og fik mig regnet frem til, at jeg vandt med et point.

Så ventede der sejrsceremoni, som foregik på den store scene, som var stillet op på banen.

- Sejrsceremonien blev afviklet sidst på dagen, og det var lidt synd, da flere af tilskuerne var ved at forlade banen, og dem var der ellers mange af. Jeg var tidligere blevet interviewet til russisk tv, og det har alt i alt været et godt arrangement.

For Kasper Foget var det sidste chance for at vinde EM for Lærlinge, da han næste år falder for aldersgrænsen.

På samme liste som stjernerne
At det er stort for en ung knægt at kunne kalde sig for Europamester kan enhver forstå, og det er det selvfølgelig også for Kasper Foget.

- Når man ser på listen over tidligere vindere, så finder man navne som Erik Adielsson og Johan Untersteiner, og de er jo nogle af de bedste kuske i Sverige.

- Jeg går stadig og funderer over min fremtid, og måske vil jeg tage chancen og rejse til enten Sverige eller USA for at prøve livet som jockey i udlandet, siger Europamesteren.

Se også: Efter EM-sølv: Prof-karrieren kommer senere

 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer