Ti spillere fik jackpot: Vandt ni millioner

For anden uge i træk var der kun en med otte rigtige i V86-spillet

Harley D.E. og Carl Johan Jepson skulle vinde sidste afdeling - ellers var der ikke blevet til den store gevinst. Foto: Lars Jakobsson/TR Bild/Kanal 75
Harley D.E. og Carl Johan Jepson skulle vinde sidste afdeling - ellers var der ikke blevet til den store gevinst. Foto: Lars Jakobsson/TR Bild/Kanal 75

Forrige onsdag tog travprofilen Per Ottosen næsten 20 millioner kroner i V86-spillet.

Og onsdag aften gentog historien sig. Kun en kupon tog hele puljen i V86. Den blev belønnet med 9,2 millioner kroner.

Det var ti andelskøbere, der stod bag vinderkuponen. Desværre ikke hos de danske spiludbydere Dantoto og Derby25.

Det var egentlig en umulig aften for V86-spillerne. Det vil sige alle undtaget Merja Olsson.

Hun var nemlig konstuktøren bag andelssystemet 'Torpas Exclusive' indleveret i Torpa Spel & Tobak i Vänersborg, der tog hele otterpuljen.

ATG's vinderambassadør Hans G. Lindskog har været i kontakt med butikkens ejere og konstruktørens mand Dick Olsson.

- Det er en fantastisk historie. En kupon tilbage inden sidste løb, og den havde en sikker vinder i Harley D.E.

- De havde desuden Randemar R.D. som sikker vinder. Den galopperede næsten over mål. Belønningen blev 9,2 millioner kroner

- Merja har altid været travinteresseret og har været tæt på flere store gevinster. Nu kom den.

- Jeg talte med Dick Olsson og må have skreget, for han var i hvert fald hæs, da jeg ringede.

- Det er bare at sige tillykke til de spillere, der havde købt sig ind i Merjas system. De får alle tæt på en million, siger Hans G. Lindskog fra det svenske spilleselskab.

Andelene kostede 880 svenske kroner stykket og betalte 925.431 kroner tilbage.

Der er jackpot i V64-spillet torsdag aften. Se Ekstra Bladets spilforslag her.

3 kommentarer
Vis kommentarer