Tipsklubben Vinderbonen.dk var mandag alene om V5-spillet i Skive - i dag gælder det løb i Aalborg
Efter en rolig start så Cadiz (3 i V5-4 og V4-2) ud til at have alt i behold, da den med godt 800 meter til mål blev sendt ud til angreb. Det resulterede desværre i en galop, og så var det løb forbi. Er den fejlfri i dag, så kan det være vinderen. Tv: Fast Track
Note: Heste i parentes er reserveheste til de sikre vindere på spilforslaget. Tager man en førstereserve med fordobles prisen. Tager man begge reserver med i et løb, så tredobles prisen.
Dagens fidus: Flintstone (2 i V5-3/V4-1) viste i 2019, at den har fart i kroppen, men til gengæld også stor galoprisiko. Startsporet burde være ensbetydende med, at den vil få et fornuftigt løb, så hvis den vælger at trave hele vejen i dag, så har den en fornuftig chance.
Dagens sikre: Fivie Barosso (7 i V5-5 og V4-3) kan meget på en god dag, og nu prøves den med Bent Svendsen, og det tror jeg ikke er nogen bagdel. Tværtimod tror jeg han vil få sat lidt mere fart i den, end vi har set med Marita Berg.
Der var glæde hos anpartshaverne i den danske tipsklub Vinderbonen, da Worst Nightmare vandt sidste V5-løb i Skive mandag. Sejren betød nemlig, at klubben var de eneste med de fem rigtige, og det udløste 231.638 kroner plus en V5-bombe fra Derby25 på 60.000 kroner - i alt 291.638 kroner til deling.
De 30 deltagere havde hver betalt 138 kroner for andelen - og de får altså 9721 kroner for den investering.
Knud Mønster vandt mandag to løb i V5. Begge heste var kun med på to procent af kuponerne, og det gav kassen til en dansk spilleklub. Foto: Flemming Andersen/Dansk Hestevæddeløb
Det var Kasper Foget, der udfyldte kuponen, og det er et langdistanceforhold han har til dansk travsport i og med, at han p.t. arbejder som staldmand i USA.
I øvrigt var der også en stor gevinst i V4-spillet i Skive. Her var der også kun en kupon med de fire rigtige, og belønningen blev 251.881 kroner.
Tirsdag eftermiddag er der igen løb i Danmark. Det er Aalborg, der byder på trav. Se Ekstra Bladets tips herover.