Top 30: Svensker blev ekspert i Dansk Trav Derby

Nummer 4-9 af de største Derbyvindere i de sidste 50 år: Stall Hans fra Stockholm har vundet det mest prestingefulde danske travløb tre gange, og alle tre vinderheste er på Ekstra Bladets Top 10 over de største derbyvindere

I 1977 vandt Hans Svenson sin anden danske derbysejr som kusk. Det var med hoppen Ritha Lyngholm. Foto: Morten Langkilde
I 1977 vandt Hans Svenson sin anden danske derbysejr som kusk. Det var med hoppen Ritha Lyngholm. Foto: Morten Langkilde

Det er i sig selv en præstation at vinde Dansk Trav Derby tre gange.

Svenske Stall Hans fra Stockholm har tre gange haft vinderhesten, og det med heste, der alle tre er på Top 10-listen over de største vindere gennem de seneste 50 år.

Men hvorfor kastede Hans Svenson og faderen Kurt sig over heste med dansk blod i årene.

- Vi fik meget mere hest for pengene. De danske opdrættere lavede nogle gode heste, og de var meget mere åbne for nye krydsninger af blodlinjer end de svenske. De var dengang langt foran de svenske.

- Mange af vores bedste venner er også danskere, så det blev helt naturligt. Husk også at vi købte mange heste til 3-4000 svenske kroner, og de vandt 10-12 løb hver, så det var jo ikke dårlige heste, siger Hans Svensson.

Ekstra Bladet mandag 16. september 1968 - dagen efter at Hans Svenson og Karina Axworthy vandt Dansk Trav Derby.
Ekstra Bladet mandag 16. september 1968 - dagen efter at Hans Svenson og Karina Axworthy vandt Dansk Trav Derby.
 

Derbyvinder-trioen
Han indledte families danske derbytrio med selv at køre Karina Axworthy til sejr i 1968. Seks år senere var igen selv i vognen bag en anden superhoppe Ritha Lyngholm, og i 1986 fulgte han med fra sidelinjen, da svenske Lars Lindberg vandt med Indus.

De tre heste er henholdsvis nummer ni, syv og fem på Ekstra Bladets liste over de største Derbyvindere gennem de seneste 50 år.

- Det er jeg da meget stolt over, siger han, inden han tilføjer, at Karina Axworthy står for lavt.

- Men det er måske, fordi der er mange, der ikke kender hende. Det var jo en anden tid. Hun vandt alt i årgangsløbene.

- I derbyet fik vi føringen fra start, og hun var helt alene over stregen.

- Senere fik også hun en fin karriere, og hun slog blandt andet så god en hest som Scott Protector. Jeg tror aldrig, hun tabte et løb fejlfri, så god var hun, siger Hans Svensson.

Ejerne fik en dobbeltsejr det år, for de ejede også andenhesten Krudt Ørnebjerg.

Ritha Lyngholm galopperede i Derbyet
Stall Hans fandt den næste Derbyvinder hos Bent Engelbrecht i Jylland. Ritha Lyngholm var også hoppe, og dengang måtte de klare sig blandt hingstene. Derbyet hoppeløb kom først senere.

- Vi gav blandt andet to følhopper i bytte, så hun var ikke nogen dyr hest.

- Inden derbyet startede vi hende kun en enkelt gang på længere distancer. Det var over 2600 meter på Solvalla. Her tog jeg det stille fra start og blev lukket inde, men da vi endelig kom fri, gik det stærkt. I det løb var vi kort slået af så god en hest som Snapphanen, som Søren Nordin kørte.

- I derbyet fik vi en galop på, og vi havnede helt nede som nummer 16 i feltet. Der var vist 20 heste til start.

- Fra denne placering sad jeg bare og ledte efter en måde at komme ud på, og det lykkedes heldigvis omkring 850 meter før mål. Derefter rundede vi hele feltet og vandt en sikker sejr. Hun viste som ældre hest også god styrke og rakte helt op i hurtigklassen, siger Hans Svensson.

Slog verdensstjerne tre gange

I 1986 var det travtræner Lars Lindberg der sad bag Indus - den tredje Derbyvinder fra Stall Hans. Foto: Burt Seeger
I 1986 var det travtræner Lars Lindberg der sad bag Indus - den tredje Derbyvinder fra Stall Hans. Foto: Burt Seeger

Indus er en af de allerbedste heste, der nogensinde er født i Danmark. Den sad Hans Svensson ikke bag i Derbyet.

- Indus var en rigtig god hest. Jeg havde jo hans halv bror – Hydra.

- Pauline, der er mor til dem, havde en god stamme, så da jeg så, den kom på auktion, var der ingen tvivl. Indus var en lille hest som åring, men senere voksede den jo. Indus viste en enorm fart tidligt, og selv i træningen tabte han hjernen og var meget løbegal – han ville være forrest hele tiden.

- Han fik jo også en fin karriere som ældre hest. Blandt andet slog han verdenstjernen Mack Lobell tre gange.

Ude af travsporten
Hans Svenson er 73 år. Han bor nu 70 kilometer fra Stolkholm og har ikke mere travheste.

- Jeg har ikke så meget med travet at gøre, men jeg følger det lidt på tv. Jeg glæder mig altid, når det går godt for mine venner i travet, siger den svenske ven af dansk travsport.

Interaktivt element

 

Interaktivt element

 

HUSK I MORGEN - Listens nummer tre offentliggøres på ekstrabladet.dk/trav

Se også: Top 30: Valgte Derbyvinderen på grund af et glimt i øjet  

Se også: Top 30: Købte vinderen ti dage før Travderbyet  

Se også: Umulig opgave: Hvem er størst

Sådan gjorde Ekstra Bladet

De største Derbyvindere gennem de seneste 50 år er udvalgt af en jury på 20 medlemmer.

Hver enkelt medlem af juryen har afleveret sin egen Top 25, og derefter har hestene fået point i denne rækkefølge: 30-28-26-24-22-20-19-18-17 osv.

Ekstra Bladets redaktion har afleveret sine bedømmelser før alle andre - og disse blev sendt til Klaus Storm, DTC, således at der ikke kunne laves om på stemmerne.

De 20 jurymedlemmer er:
Aage Hansen, travsportsentusiat
Aksel Møller, travdommer
Allan Loft, tidl. Væddeløbsbladet
Anders Stoffer, Ekstra Bladet
Carsten Bundgaard, Charlottenlund Travbane
CC Junge, tidl. sportschef Charlottenlund Travbane
Claus Nielsen, tidl. sportschef Charlottenlund Travbane
Flemming Reinholt, amatørkusk og dyrlæge
Henrik Berg, dansktravsportshistorie.dk
Henrik Jørgensen, tdl. statistiker hos DTC
Karsten Bønsdroft, Travservice.dk
Keen Erik Bech, Travhistoriker
Klaus Koch, Storløbsarrangører
Klaus Storm, DTC
Jens-Kurt Sørensen, tidl. fmd. hesteejerforeningen
Lars Donatzky, Politiken
Mogens Jensen, Ekstra Bladet
Michael Nørgaard, tidl. driftsleder Skive Trav
Pauli Andersen, Travtræner
Per Friis, tidl. Væddeløbsbladet
 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen