Topsport med finaler i Travligaen

V65: Jeppe Juel kan blive den store triumfator påskelørdag i Aalborg

Copenhagen Cup-vinderen Orali køres af Jeppe Juel, der har gode chancer i finalerne. Foto: Lasse Jespersen
Copenhagen Cup-vinderen Orali køres af Jeppe Juel, der har gode chancer i finalerne. Foto: Lasse Jespersen

Det er årets foreløbig flotteste program, når der lørdag aften i Aalborg er finaler i Ekstra Bladet Travligaen.

Vinteren igennem har de danske travheste kæmpet om point for at nå finalerne, hvor der i eliteklassen: Travliga 1 er 60.000 kroner til vinderhestens ejere.

På forhånd ligner den finale ellers et opgør mellem to heste, der sprang de indledende løb over. Hverken O’Grady eller Orali er kvalificeret, men de kommer med i finalen, fordi der ikke var nok af de kvalificerede heste, der bringes til start.

Flemming Jensen kører O’Grady, mens en anden Aalborg-kusk – Jeppe Juel sidder bag Orali. Det er sæsondebut for O’Grady, mens Orali fik et hårdt løb i sin sæsondebut.

– Orali må være gået frem efter det løb, siger Jeppe Juel til Ekstra Bladet.

Vindertippet går til O’Grady, der fra indersporet har stor mulighed for at gå direkte til fronten, og derfra kan han styre løbet.

Bliver der hård fart på løbet, så kan en overraskelse være en tredje nordjysk hest – nemlig Magiccarpetright, der har en fantastisk slutspurt. Den køres af Anders Pedersen.

Hvis det ikke lykkedes Orali at vinde Liga 1-finalern, så kan det alligevel blive en god aften for Jeppe Juel. For Ekstra Bladet vurderer sejre til kusken i Liga 5, hvor han kører Walt Disney og i Liga 2, hvor han styrer Tripolini V P.

Ekstra Bladet liveopdaterer på ekstrabladet.dk/trav fra finaleaftenen i travligaen.

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG

Aalborg, lørdag 4. april

V65-1: 9-3-8

V65-2: 3

V65-3: 3

V65-4: 11-3-1-8-2-10-6

V65-5: 4

V65-6: 3-1-6

63 kroner

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Annonce:
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere