Trav-Mogens tipper: Fiduser i DM-løb

Husk at weekendens store V75-spil først er søndag

Sidste års Elitloppet-vinder Nuncio starter lørdag. Foto: Lasse Jespersen
Sidste års Elitloppet-vinder Nuncio starter lørdag. Foto: Lasse Jespersen

GS75  Rättvik Spilstop lørdag kl. 15.50

Weekendens langdistanceløber

Volocity De Vie (5 i GS75-2) var vel ikke helt som bedst i Oslo, men ifølge træneren Stefan Melander skyldes det banens beskaffenhed. Hesten er stærk og reel. Den har tidligere vist, at den klarer distancen på 3160 meter. Hvis blot kusken Örjan Kihlström holder et jævnt tempo hele vejen, så tror jeg ikke, baghestene når helt frem. 

Weekendens Comeback

Nuncio (7 i GS75-7) starter for første gang efter Elitloppet, hvor den vel skuffede lidt. Den har nu haft tre uger til at træne, og jeg tror ikke, træneren  Stefan Melander kommer med en hest, der ikke er 100 procent velforberedt. Når man ser bort fra On Track Piraten (2), der vel er lidt slidt efter vintersæsonen, så synes jeg ikke, modstanderne virker særligt skræmmende.

V5 Nykøbing Falster Spilstop søndag kl. 13.20

Weekendens overraskelse

Triumf Muddi (8 i V5-3) har mest huseret i formløb, men den løber på fine tider. Senest dummede den sig med en galop i DM for Trænere, uden den var den endt længere fremme. Denne gang har den fået en af Danmarks bedste amatører i sulkyen, så jeg tror, den er et obs værd.

Weekendens oversete

Vibs Øland (5 i V5-4) har startet i klasseløb både i Danmark, Sverige og Tyskland i sine hidtidige seks starter i år. Den er dom oftest endt lige udenfor pengene, men på flotte tider. Med rutinerede Iver Jessen i sulkyen kan vendepunktet komme her.

V75 Kalmar Spilstop søndag kl. 16.20

Weekendens fidus

Farmer Jack (4 i V75-5) er ofte med langt fremme, og det tror jeg også, den er her. Kusken Fredrik Persson har udtalt at han ser hesten som sin største vinderchance i V75, samt han kører til fra start og satser på føringen. Hesten er ikke dårligere end de andre i dette løb, og får kusken held til sit forehavende, tror jeg, konkurrenterne får svært ved at slå den.

Weekendens ugarderede

Tjacko Zaz (5 i V75-7) startede senest i Elitloppet, hvor det dog blev til galop. Gangen før sæsondebuterede den med en flot sejr i en fantastisk vindertid. Denne gang starter hesten i Sølvdivisionen, hvor klassen burde være lidt lettere. Jeg er sikker på, at kusken Johnny Takter styrer dette løb fra start til slut.

 

 

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere