Trav-Mogens tipper: Hotte emner til Grand Prix'et

Ekstra Bladets travekspert giver gode råd til weekendens løb på ovalerne

Barolo er Mogens Jensens favorit til at vinde Jydsk 4-årings Grand Prix. Foto: KM Foto
Barolo er Mogens Jensens favorit til at vinde Jydsk 4-årings Grand Prix. Foto: KM Foto

V5 Aarhus Spilstop Lørdag kl. 14.30

Weekendens fidus

Ulricha Salløv (3 i V5-3) udgik sidste gang i Skive, men før det har hesten løbet på fine tider. Dette løb er vel mest kendetegnende ved, at det ikke er de store vindertyper, der stiller til start. Kasper K Andersen og Ulricha Sallov har fået et fint startspor, og kan parret få en fin ryg undervejs, er hestene her meget jævnbyrdige. Garderinger i dette løb anbefales.

Weekendens sikre

Jeg tror, Barolo (2 i V5-5) vinder Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix 2017. Som jeg lige læser løbet, vil Jeppe Juel køre frem til føringen og prøve at styre løbet derfra. Jeg kan ikke se, hvem der skal kunne udfordre Barolo, og derfor tror jeg, det bliver en sikker sejr.

V75 Bergsåker Spilstop lørdag kl. 16.20

Weekendens sjove sikre

Queer Fish (7 i V75-5) holder hysterisk form, og selv om startspor syv kunne være bedre, og der er gode heste imod, tror jeg, Erik Adielsson løser denne opgave. Hesten har vundet V75-finale, hvor den løb udvendigt for førerhesten stort set hele løbet mod gode heste, så som jeg ser det, er det kun startsporet, der kan drille.

Weekendens oplevelse

Coin Perdu (3 i V75-6) er en hest ud over det sædvanlige. Den har startet otte gange i sit treårige liv, og endnu har den ikke forladt en travbane som slået. For mig ligner Sveriges bedste treåring, og der skal meget uheld til undervejs, hvis ikke Erik Adielsson også vinder dette løb.

V5 Aarhus Spilstop søndag kl. 14.45

Weekendens spørgsmålstegn

Cash Valley (1 i V5-1) har vundet otte ud af otte starter i år, og spørgsmålet her er, om hesten kan finde rundt på Aarhus-banen. Jeg tror det. Jens Simoni er en offensivt indstillet kusk, og jeg tror, han kører frem til føringen, som han har gjort det så ofte før med denne hest, og så bliver tempoet sikkert anlagt i en jævnt tempo, hvor modstanderne må hænge på, hvis de kan.

Weekendens langdistanceløber

Nougat Ås (11 i V5-3) er en herlig hest der altid yder sit bedste, og senest i Aalborg viste den, at formen er opadgående. Jeg tror, at meget opmærksomhed i løbet ligger på Axel (8) og Alamo Boko (9), hvilket gør, at Jeppe Juel har to heste at lune sig bag, og så har vi forhåbentligt et fint opløb i vente. Som jeg læser løbet vil baghestene tage det stille og roligt fra start, og derefter når det begynder at gøre ondt på de forreste successivt 'æde' sig ind på dem. Det er et scenarie. vi ofte ser i de lange løb, hvor klasseforskellen er stor. Blandt baghestene tror jeg, Nougat Ås runder de øvrige til slut, da den i min optik vil få det bedste løb, samt den er stærk som få.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere