V5 Charlottenlund Spilstop fredag kl. 16.07
Weekendens outsider
Bal Bora (6 i V5-4) gik et fornuftigt løb i Aarhus, og formen burde være opadgående. Konkurrencen er vel lidt hårdere end normalt, men jeg tror, hesten indeholder mere, end den hidtil har vist, og giver Steen Juul den et godt løb, og så tager den mange til slut.
V75 Årjäng Spilstop Lørdag kl. 16.20
Weekendens hoppe
Some Summit (1 i V75-1) er min favorit til at vinde første afdeling af V75, efter Delicious U.S. (7) er udgået. Efter en veloverstået sæsondebut, hvor hoppen sejrede efter et hårdt løb, tror jeg faktisk, den ville have kunnet givet Deicious U.S. en match. Der er genvalg til Björn Goop i sulkyen, hvilket ikke forringer dens chancer.
Weekendens fidus
Bombibitt S.I.R (7 i V75-2) er en hårdfør type, der tåler at lave noget undervejs. Det får den også brug for i dette løb, hvor den er havnet lidt vel langt ude på vingen. Hesten ligger vel lige under de bedste fireåringer i Sverige, men rummer så meget udvikling, at den kan overraske, hvis den får det rette løb.
V5 Aarhus Spilstop søndag kl. 15.00
Weekendens vinderrække
Er der mange af i Aarhus denne weekend og jeg tror faktisk V5 kan løses for en krone denne uge - hvilket vil sige en hest i hver af de fem løb.
I V5-1 tror jeg C D (2) vinder for Birger Jørgensen. Skal vi tale om en mulig overraskelse kunne Commit Boom Bay (8) være en mulighed. Den har dog fået et skidt startspor, men hvis Steen Juul, der denne gang sidder bag, får løst den opgave, er hesten ikke dårligere end C D.
I V5-2 taber Bandit Brick (7) aldrig, hvis den bare lever så nogenlunde op til dens præstation senest, hvor den vandt Ligafinale på trods af galop.
V5-3 kan være lidt mere åben, hvis Bent Svendsen og Come On Hugo (9) får trafik problemer fra dette startspor. Under normale omstændigheder skal den vinde løbet.
Wilma Leggrowbach (3) er mit vinderbud i V5-4. Den viste fin styrke senest, hvor den kun var kort slået og fra dette startspor, tror jeg, Jeppe Juel styrer løbet fra start til slut.
I afsluttende V5-5 vinder Captain Morgan (5). Ganske vist galoperede hesten senest i Aarhus, men efterfølgende leverede hesten så fin en ophentning, at ikke taber i fejlfri udgave. Læs mere om Captain Morgan her: Captain Morgan skal sælge 24-årig