Stelton - stærk som stål

Kommentar: Jeppe Juels hest kan være den hest, som hele Travdanmark har ventet på, mener Ekstra Bladets Anders Stoffer

Stelton opfører sig som en majestæt. (Foto: Lasse Jespersen)
Stelton opfører sig som en majestæt. (Foto: Lasse Jespersen)

Stelton
V for Verdensklasse

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Therumoursaidfire
Spurtbesejrede løbets eneste reelle modstander

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Open
Er ved at genfinde Danmarksmester-formen.

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

DER ER OPLEVELSER travfans aldrig glemmer.

Varennes to sejre i Elitloppet - Rudolf Le Anns Derbysejr - og første gang, at jeg så Järvsöfaks vinde Elitkampen på Elitloppet-dagen.

Se også: Alt flyder for Stelton

Søndag eftermiddag blev endnu en oplevelse gemt i den boks, der hedder uforglemmelige travoplevelser. Steltons banerekord i et af de allersidste løb nogensinde på Skive Travs 800 meter bane.

DER VAR IKKE bare en sejr og en banerekord, som så mange andre. Det var tæt på verdensklasse - og et bevis på, at det ikke er tomme tønder, der har buldret, når Jeppe Juel har talt om, at den her hest kan noget, som andre ikke kan.

Se også: Jagter Tarok-rekord fra 1977

Stelton har altid været sløv som en slidt kniv fra start. Men Jeppe Juel viste nu endnu en facet frem: Starthurtigheden.

Netop den svaghed, som man kunne klandre Stelton for - er nu en gang for alle slettet. Den kan gå fra start. Hesten er jo stærk som stål.

SAMTIDIG HAR STELTON en udstråling, der er en verdensstjerne værdig. Den ejede travbanen fra sit første hovslag på ovalen. Dansk travsport har fået den stjerne, som generationerne efter Tarok har sukket efter. Spørgsmålet er nu bare, om det er for sent.

Hvis ikke den sidste uge er blevet brugt fornuftigt af sportens ledelse, så skærer kulturministeren tirsdag en tredjedel - svarende til 30 millioner kroner - af hestesportens årlige tilskud væk.

Det vil jo være ærgerligt, når nu sporten endelig har en reklamehest, der både kan sælge varen og komme til at klare sig i verdenseliten.

I øvrigt mener jeg, at der var alt for få gode heste til start på Skive Trav - derfor blev løbene forudsigelige

0 kommentarer
Vis kommentarer