Ingen ved siden af Confidence

Stoffer i Stalden: Med to Steen Juul heste i galop blev det let spil for Ken Ecce i Jydsk 4-årings Grand Prix, mener Ekstra Baldets travkommentator Anders Stoffer

Se nogle af kuskenes reaktioner efter Jydsk 4-årings Grand Prix. Tv: Fast Track

Ken Ecce fejede al tvivl til side. Når Confidence er som bedst - så er den en af Derbyårgangens to allerbedste heste - og i hvert fald indtil på lørdag den bedste.

Der er rigtig meget tilbage i hesten, der lige nu topper Ekstra Bladets Derbybarometer. Den gik i Aarhus med sko - bliver de pillet af, og hesten klarer den lettere balance, så er der for alvor lagt op til en sejrsfest hos Ken Ecce i Fjenneslev ved Ringsted. Første Derby-sejr er inden for rækkevidde.

Mens det kneb med modstanden i Aarhus, så venter vi alle på sidelinjen på at se Cuba Libre Ice på lørdag i V75's Bronzedivision. Et topresultat der - så kan traventusiaster virkelig sender derbyfeberen i vejret. Der er lidt over en måned til Derbyprøverne - og yderligere tre uger til Dansk Trav Derby sidste søndag i august.

Confidence topper Ekstra Bladets Derbybarometer, der er nederst i artiklen. Foto: Lasse Jespersen
Confidence topper Ekstra Bladets Derbybarometer, der er nederst i artiklen. Foto: Lasse Jespersen

Det kan blive som et statsministeropgør a la den danske valgkamp mellem Løkke og Frederiksen. Og så er spørgsmålet om Alternativet kommer med sin kandidat - ingen ved, hvad Uffe Elbæk vil - og oversat til travsporten, så mangler vi at se, hvad Steen Juuls trio kan, når den for alvor bliver foldet ud. Champions Peak er brølstærk, men desværre galopperede både Chablis og Chock Nock i Aarhus...

Jo - der er god grund til spænding og diskussioner frem mod årets største danske travløb. Vi glæder os i hvert fald på Ekstra Bladets travredaktion - og herunder er vores bud på de 10 stærkeste derbykandidater pt.

***

I øvrigt mener jeg...

... at det er sørgeligt, at se omsætningen dale i Grand Prix-weekenden. Selvfølgelig er VM i fodbold en kæmpe konkurrent - jeg savner for alvor markedsføring af travspillet - lad os håbe, at det kommer frem mod derbyet, når verdensmesteren er fundet i Rusland.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere