Sådan skal det køres

Den fede ved travsporten er taktikken, og at kuskens valg er så afgørende, mener Ekstra Bladets Anders Stoffer efter Elitloppet

Magic Tonight og Örjan Kihlström
Magic Tonight og Örjan Kihlström

FLYT ELITLOPPET TIL Åby-banen, hvor alle heste får en chance i opløbet.

Sådan læste jeg på twitter efter Örjan Kihlström og Magic Tonight støg først over målstregen i Elitloppet. Flere var rasende over, at B.B.S. Sugarlight og publikumsfavoritten Royal Fighter ikke fik chancen i opløbet. De var simpelthen lukket inde.

Se også: Snu rad snød kvindelig komet

KÆRE VENNER - sådan er travsport. Her handler det ikke kun om at finde den bedste hest - men så sandelig også den klogeste kusk, og det var det, vi så på Solvalla. Örjan Kihlström er bestemt ikke dømt færdig eller gammel - han er ganske enkelt: Genial i en sulky.

JEG ER IKKE i tvivl om, at der var minimum to bedre heste i Elitloppet end Magic Tonight. Både Mosaique Face og især Nuncio - der gik samtlige 1609 meter i tredje spor - ydede mere på dagen. Måske havde Lufti Kolgjini vundet løbet, hvis han havde lukket Nuncio ned foran sig. Det gjorde han ikke - og egentlig så forstår man godt, at han havde så meget respekt for Stefan Melanders hest, at han gav den det hårdest tænkelige løb.

Se også: Magic Tonight vandt Elitloppet

STEFAN MELANDER havde ikke vundet Elitloppet, hvis han lod Nuncio falde helt tilbage som fjerde heste i andet spor - men han vandt det altså heller ikke i tredje spor. Det er igen et spørgsmål om valg. Lige som det var et valg for Jenifer Tilmann at sætte sig ind bag Magic Tonight.

NU MÅ MAGIC Tonight vise travsporten, at den også kan vinde fra andre positioner og med mere umulige løbsoplæg - for det kan en rigtig vinder af Elitloppet.

Trav - 30. maj. 2015 - kl. 17:06 TV: Vi kan lide at have penge på bogen

I ØVRIGT MENER JEG, at Danmark samlet set sagtens kan være indsatsen i Elitloppet-weekenden bekendt. Finnerne dominerede, men en sejr i Sølvdivisionen til Nok'En Frækkert og Magiccarpetrights andenplads i Sweden Cup - det er også klasse.

Se også: Kvinde skriver travhistorie

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere